Flere og flere store virksomheder melder i disse uger åbent ud, at Donald Trumps toldsatser har voldsomme konsekvenser for deres forretninger.

Samtidig fortæller virksomhederne, at regningen i mange tilfælde lander hos de amerikanske forbrugere.

Allerede siden foråret, hvor præsidenten begyndte at udsende toldtrusler og knubbede ord, har selskaber verden over manøvreret med bind for øjnene – men i forventning om, at det under alle omstændigheder ville blive dyrere at drive forretning og sælge varer i USA.

Mange større firmaer valgte at ophøre med at meddele forventninger for resten af året, da de fremlagde regnskaberne tidligere på året.

Men nu sætter en lind strøm af de største virksomheder pengebeløb på, hvad handelskrigen kommer til at koste dem

Det er ikke småpenge.

Regningen lander hos forbrugerne

Selskaberne gør det også klart, at de sender regningen videre til forbrugerne, der kommer til at betale mere for de samme varer.

Giganten Procter & Gamble, der producerer varer til husholdningen, sendte tirsdag besked til de store butikskæder om, at priserne allerede fra næste uge bliver sat op i USA. I mange tilfælde stiger priserne med op mod en fjerdedel for at opveje, hvad de nye toldafgifter koster virksomheden.

Procter & Gamble har lige som koncerner som Nestlé, Kimberly-Clark og Pepsi oplevet, at dets aktiekurser er dykket med helt op til 20 procent, siden Donald Trump 2. april annoncerede sin »Befrielsesdag« og fremviste den efterhånden famøse og omdiskuterede tavle med de toldsatser, som han lagde op til at indføre fra 1. august, medmindre de enkelte lande indgik en – for USA – favorabel aftale.

Nestlé sagde i sidste uge, at forbrugerne i Nordamerika er blevet tilbageholdende med at betale de højere priser. Analytikere spår, at store butikskæder som Walmart, Amazon og BestBuy vil blive tvunget til at lade forbrugerne betale de højere indkøbspriser. 

Vicegeneralsekretær Andrew Wilson fra Det Internationale Handelskammer siger til nyhedsbureauet Reuters, at inflationen med de stigende priser vil kunne mærkes, efterhånden som varelagrene slipper op, hvilket dog godt først kan ske i løbet af 4. kvartal i år.

Bilproducenterne er særlig hårdt ramt

Bilproducenterne er særlig hårdt ramt, og de melder nu nærmest enstemmigt om, at det bliver dyrere at købe en bil fremover på grund af toldafgifterne.

Ford har allerede betalt 800 millioner dollar (5,2 milliarder kroner) ekstra i toldafgifter i april-juni, og koncernfinansdirektør Sherry House anslår, at Trumps straftold kommer til at koste selskabet to milliarder dollar (13 milliarder kroner) om året.

General Motors meddelte i sidste uge, at toldkrigen indtil nu har kostet virksomheden mere end en milliard dollar, mens tyske Volkswagen (VW) indtil nu har fået ekstraudgifter på 1,5 milliarder dollar.

De europæiske luksusbilproducenter Porsche og Aston Martin har allerede hævet bilpriserne i USA i juli med mellem 2,3 og 3,6 procent. Ifølge Porsches topchef, Oliver Blume, har toldkrigen i første halvår kostet selskabet 462 millioner dollar (tre milliarder kroner).

»Vi fortsætter med at stå over for betydelige udfordringer rundt omkring i verden. Og dette er ikke en storm, som vil passere,« fastslår Oliver Blume, hvis overskud på et år er kollapset og i april-juni lå 91 procent lavere.

Japanske Nissan havde i april-juni et underskud på 535 millioner dollar (3,46 milliarder kroner) som følge af amerikanske toldafgifter, omstruktureringer og et lavere salg.

Europæiske Stellantis, der ejer bilmærker som Citroên, Peugeot, Fiat og Opel, advarede i denne uge om et smæk på 1,5 milliarder euro (11,2 milliarder kroner) som følge af den amerikanske straftold – et højere beløb end hidtil meldt ud.

Adidas-topchef bekymret for reaktionerne

Også Adidas har i denne uge advaret om, at priserne i USA vil blive sat op, fordi straftolden ventes at ville koste den tyske sportstøjskoncern omkring 200 millioner euro (1,49 milliarder kroner) i 2. halvår af 2025.

»Hvad jeg er mest bekymret over, er ærligt talt ikke kun omkostningerne, men hvad forbrugernes reaktion på markedet vil blive med alle disse prisstigninger, som jeg tror ikke blot vil ramme vores sektor, men generelt i USA. Hvis der kommer en megainflation i USA, vil der ske ting på efterspørgselssiden, og så vil voluminerne selvfølgelig gå ned,« sagde Adidas topchef, Bjørn Gulden, da han tirsdag fremlagde koncernens regnskab.

Han afventer i øjeblikket de endelige forhandlinger, før Adidas lægger sig fast på prisstigninger, og vil derfor endnu ikke udtale sig om den mulige størrelse på dem.

»Vi vil forsøge at holde priserne på kendte modeller stabile, så længe vi kan, og så fastsætte nye priser på produkter, som ikke har fandtes før,« sagde Bjørn Gulden, som får mange af sine produkter produceret i Vietnam og Indonesien.

Også helt andre brancher rammes. De spanske producenter af sorte oliven advarer således om, at de får vanskeligt ved at overleve, nu hvor USA som følge af en endnu temmelig uklar aftale med EU lægger 15 procent på alle europæiske varer fra 1. august.

Spanien, som er verdens største oliveneksportør, har allerede oplevet, at andelen af det amerikanske marked for sorte oliven er styrtdykket fra 59 procent i 2017 til 19 procent i 2024, efter at Trump indførte told på mere end 30 procent efter ønske fra californiske olivenbønder i sin første præsidentperiode. Der er kun pålagt told på sorte oliven og hverken grønne oliven, olivenolie eller halvforarbejdede oliven rammes, hvorfor de spanske olivenbønder nu har øget fokus på grønne oliven og på andre markeder.

Handelsminister: Kaffe og kakao går fri

Kaffe og kakao står dog til at blive undtaget straftold, siger USAs handelsminister, Howard Lutnick, til tv-stationen CNBC. Det skulle allerede være aftalt i aftalerne med EU og Indonesien.

»Hvis man dyrker noget, som vi ikke dyrker, kan det komme ind med et nul, så hvis vi kan indgå en aftale med et land, der dyrker mangoer eller ananas, kan de komme ind uden toldafgift. Kaffe og kakao vil være andre eksempler på naturressourcer. Så Europa kan for eksempel komme med kork. Det kan komme ind i USA uden afgift,« siger ministeren.

Og nogle ganske få virksomheder mener også at kunne smutte videre uden problemer. Den schweiziske producent af ure og juveler Swatch har hævet sine priser i USA med omkring fem procent, efter at Donald Trump i april fremviste sin tavle, men ifølge Reuters siger topchef Nick Hayek, at det »ingen indvirkning« har på salget.

Luksusmærker som Tissot-ure er nemlig mindre prisfølsomme over for stigninger. Kunderne kan også købe de dyre ure på rejser i udlandet, hvor skatterne er lavere.

»Dette kan man ikke gøre med biler. Dette kan man ikke gøre med maskiner. Men man kan gøre det med ure. Så det er ikke så problematisk for os,« siger Nick Hayek.

Internetgiganten Google bøjer sig og er nu klar til at skrive under på EUs nye, skrappe regler for kunstig intelligens.

Det frivillige adfærdskodeks, som er udarbejdet af 13 uafhængige eksperter, sikrer underskriverne at kunne leve op til de krav, som EUs forordning vedrørende kunstig intelligens fra august 2024 stiller. Den træder i kraft i løbet af august i år. Heri kræves det blandt andet, at man leverer oversigter over det indhold, som anvendes til at oplære teknologien, samt at man overholder EUs ophavsretslovgivning og ikke anvender materiale, som andre har ophavsretten til, uden forudgående tilladelse.

»Vi gør det med håbet om, at adfærdskodekset vil fremme europæiske borgeres og virksomheders adgang til sikre og førsteklasses værktøjer med kunstig intelligens, efterhånden som de bliver tilgængelige,« siger Google-koncernens juridiske topchef, Kent Walker.

Facebook siger nej

Han er fortsat bekymret for, om EU-forordningen reelt betyder, at udviklingen og brugen af kunstig intelligens i Europa vil gå langsommere end ellers på grund af de skrappe regler.

Også Microsoft vil ifølge nyhedsbureauet Reuters sandsynligvis skrive under, har softwaregigantens bestyrelsesformand, Brad Smith, sagt tidligere i juli. Omvendt har Meta-koncernen, der ejer Facebook, Instagram og WhatsApp, afvist det. Meta mener, at adfærdskodekset rummer »juridisk uvished på en række områder for udviklere af (sprog)modeller såvel som tiltag, som går langt ud over, hvad Forordningen om Kunstig Intelligens omfatter«.

EU indførte forordningen om kunstig intelligens som det første sted i verden for at sætte faste regler for, hvordan teknologien bruges, og sikre mod misbrug i hverdagen og i erhvervslivet. Det er USA og Kina, der er hovedmotorerne bag udviklingen af kunstig intelligens.

EU-forordningen anses for at være den skrappeste i verden. Den er blevet kritiseret af Donald Trump og hans regering for at gå specifikt efter de amerikanske teknologigiganter, der også selv har været ude med riven.

Tidligere har ChatGPT-ejer OpenAI og den franske udvikler af kunstig intelligens, Mistral, skrevet under.

Adfærdskodekset er rettet mod de såkaldt store sprogmodeller, som er oplært på basis af enorme mængder af data. Det gælder blandt andet Googles Gemini, Metas Llama og OpenAIs GPT.

Frygter store bøder på vigtigt marked

EUs 27 lande udgør tilsammen et meget vigtigt og meget stort marked, som også teknologigiganterne er interesseret i at være på – og gerne så bredt som muligt. EUs mange opstramninger mod, hvad mange har set som det vilde vesten i teknologiland, har dog sammen med stadigt flere og stadigt større bøder for overtrædelse af reglerne medført, at teknologigiganterne frygter at træde forkert, fordi de ved, at de vil blive jaget.

Teknologigiganterne har ofte beklaget sig offentligt over de mange opstramninger, men Europa-Kommissionen har igen og igen slået fast, at alle er velkomne til at være på det europæiske marked, så længe de følger lovgivningen.

Med de seneste opstramninger risikerer virksomhederne bøder på op til ti procent af deres årsomsætning, hvis de overtræder reglerne.

EUs stadigt skrappere tilgang har vakt genklang ude i verden, ikke blot hos teknologigiganterne, men hos lovgivere i andre lande, som lader sig inspirere af stramningerne.

Ud over de 27 EU-lande følger også Norge, Island og Liechtenstein EU-lovgivningen, selv om de ikke er medlemslande.

Verden over forsøger man i øjeblikket at frigøre sig fra teknologigiganternes dominans og skifte til andre programmer og tjenester. I Europa er der fokus på europæiske alternativer, men teknologigiganternes tætte samspil med præsident Donald Trump og de nye toner fra USA har fået utilfredsheden og utrygheden til at brede sig verden over.

Der har været meget blæst om Jens Lund, siden han blev topchef for DSV.

Først var der hans rolle i hele det dramatiske forløb, som førte til hans forgænger Jens Bjørn Andersens afsked med virksomheden efter 16 år.

Siden kom der en række historier ud om, at topbossen har et voldsomt temperament, som ofte løber af med ham.

En række medarbejdere fortalte i juni Dagbladet Børsen om, hvordan Jens Lund skulle have overfuset medarbejdere, slået næverne i borde og vægge eller bagtalt, tilsvinet og ydmyget folk foran kollegerne.

Det er også blevet omtalt, hvordan Jens Lund hver mandag sender et frygtet nyhedsbrev ud, hvor han uddeler gule og røde kort til medarbejdere, som ikke har præsteret.

I forbindelse med torsdagens halvårsregnskab fra transportgiganten adresserede Jens Lund kritikken.

»Jeg kan bekræfte, at jeg er en passioneret person, og vi har betydelige ting, som vi skal opnå i DSV. Det kræver meget engagement for at opnå det,« lød det fra Jens Lund.

Han sagde, at alle medarbejdere skal føle sig trygge, når de arbejder i DSV.

»Nogle gange bliver det intenst, og nogen kan se vores diskussioner, som noget de ikke er komfortable i. Vi vil tydeligvis ikke have det sådan, at folk ikke føler sig inkluderet,« sagde Lund.

Taget ved lære

To af de mest centrale figurer i DSVs historie lod sig siden interviewe om kritikken af Jens Lund. Leif Tullberg, der var med til at stifte selskabet i 1976, og Kurt Larsen, der var en mangeårig og succesfuld topchef, sagde, at de ikke brød sig om Jens Lunds benhårde ledelsesstil, men de roste ham også for hans store evner til at drive virksomheden fremad.

Jens Lund sagde torsdag, at han har taget ved lære af beskrivelserne fra nuværende og tidligere medarbejdere.

»Jeg tager naturligvis læring fra det, man kan kalde mediehistorier, og vil gerne være bedre og forsøge at ændre tilgangen en smule,« sagde han.

Lund understreger dog, at DSV er en virksomhed, hvor det kræver dedikerede medarbejdere, der arbejder hårdt.

»I sidste ende skal vi levere resultater for virksomheden, men det er meget vigtigt, at vi gør det på en måde, hvor alle kan se sig selv i det. Det giver de bedste resultater, og det skal jeg naturligvis tage feedback tilbage fra,« sagde Jens Lund.

Kæmpe opkøb i Tyskland

Den helt store opgave, som fylder i DSV, er sidste års enorme opkøb af DB Schenker for mere end 100 milliarder kroner – et opkøb, som den danske virksomhed nu er i gang med at integrere.

Her var der primært positivt nyt fra DSV-chefen.

»I forhold til Schenker-integrationen mener jeg, at vi har haft en exceptionelt god start, og vi er i en position, hvor vi kan være meget tilfredse med, hvad vi har nået,« sagde Jens Lund.

Historierne om Jens Lunds temperament kommer, blot få måneder efter at DSV ramte overskrifterne med en anden stor sag. Her handlede det om processen, hvor Jens Lund blev udnævnt til topchef i efteråret 2023.

Berlingske kunne blandt andet fortælle om en fortrolig intern bestyrelsesevaluering fra konsulenthuset Deloitte. Den rettede hård kritik mod selskabets bestyrelsesformand, Thomas Plenborg, og konkluderede blandt andet, at han burde have involveret den øvrige bestyrelse, da den tidligere topchef Jens Bjørn Andersen blev fyret for halvandet år siden.

Torsdagens regnskab fra koncernen er blevet modtaget lidt lunkent af investorerne. Ved middagstid er aktien faldet halvandet procent.

Det sker, efter DSVs omsætning endte på små 62 milliarder kroner i andet kvartal, hvilket er under analytikernes gennemsnitlige forventninger på 63,7 milliarder kroner.

Selskabet tjente godt 4,7 milliarder kroner på driften – et tal, DSV betragter som tilfredsstillende.

Jens Lund slog også fast, at Schenkers fragt gennem Rusland skal stoppe. DSV havde ellers tidligere besluttet ikke selv at sende varer via Rusland, men med tilkøbet af det tyske selskab har virksomheden fået en ny udfordring.

»Vi er i processen med at fase aktiviteterne i Rusland ud, og vi regner med, at de fleste kontraktuelle forpligtigelser vil være afsluttet ved årets udgang,« sagde Jens Lund.

Rygterne har svirret længe.

Men nu lader den til at være god nok: Apple er snart klar med den første iPhone med en skærm, der kan foldes ud og blive dobbelt så stor.

Der går formentlig lige over et års tid, før telefonen kan komme på markedet.

Den amerikanske investeringsbank JP Morgan siger i en ny rapport, at Apples første, foldbare telefon bliver en del af iPhone 18-udvalget, når dette præsenteres i september 2026.

Der er ovenikøbet sat en prismærkat på: omkring 2.000 dollar eller lige omkring 13.000 kroner. Det gør den lige så dyr som alle konkurrenternes foldbare telefoner, som har været på markedet i efterhånden flere år, men fortsat kun har bemægtiget sig en beskeden del af det samlede smartphonesalg.

Samsung leverer skærmen

JP Morgans analytikere sætter også størrelse på skærmen, der i udfoldet stand vil være på 7,8 tommer. Til sammenligning er den største iPhone 16 fra efteråret 2024 på 6,9 tommer.

Det bliver den sydkoreanske elektronikgigant Samsung, der skal levere selve skærmen til den foldbare iPhone 18. 

Samsung selv er frontløber på området og lancerede tidligere i juli i år sine nyeste foldbare smartphones, Galaxy Z Fold7, hvor skærmen klappes sidelæns ud til dobbelt størrelse, samt Galaxy Z Flip7 og den lidt billigere Flip7 FE, som er klaptelefoner.

Galaxy Z Fold7 koster i Danmark fra 16.500 kroner med 256 gigabyte lagerplads. Den største model med en terabyte lagerplads står i 20.000 kroner, hvilket er hidtidig rekord for en foldbar smartphone.

Apples foldbare iPhone 18 vil ifølge JP Morgans analytikere få to kameraer bagpå, og man vil kunne logge på med Touch ID (ikke Face ID).

Apple er den eneste af de større mobilproducenter, som endnu ikke har lanceret en foldbar telefon. Ud over Samsung har Google sendt Pixel 9 Fold Pro ud, mens Motorola har sin Razr Plus-telefon. Også kinesiske Huawei og Honor har foldbare telefoner på markedet og har ligeledes haft det i nogle år.

De første foldbare telefoner kom på markedet i 2019, dog med betydelige problemer med blandt andet de hængsler, som sidder på dem, samt med selve skærmen.

De er stadig alt for dyre

Ifølge analysefirmaet Counterpoint Research, der følger mobilmarkedet tæt, er der dog fortsat begrænset salg i foldbare telefoner. I januar-marts 2025 udgjorde de foldbare telefoner således blot 1,5 procent af det samlede smartphonesalg i Europa, selv om antallet hele tiden vokser.

Det er fortsat Samsung, der fører an, nemlig med en markedsandel på 41 procent. Den er dog faldet fra 56 procent for et år siden. Motorola, der ejes af kinesiske Lenovo, sidder nu på 15 procent og dermed andenpladsen, mens kinesiske Honor er nummer tre med 13 procent af markedet.

»Trods al den opmærksomhed, som de nye, foldbare telefoner får, er de stadig alt for dyre til at appellere til massemarkedet,« konstaterer direktør Jan Stryjak fra Counterpoint Research.

Det samlede salg af smartphones globalt var i april-juni i år på 205,2 millioner, viser tal fra analysefirmaet IDC. De viser, at Samsung med 58 millioner solgte telefoner sad på 19,7 procent af verdensmarkedet, hvor Apple med 46,4 millioner solgte telefoner besatte 15,7 procent. Tallene omfatter alle slags smartphones, heriblandt – men ikke særligt udskilt – de foldbare.

Apple ventes sædvanen tro at fremvise årets telefoner, iPhone 17-serien, til september.

Efter et regnskab, som overraskede investorerne positivt, skruer Microsoft op for sin satsning på kunstig intelligens.

Den amerikanske softwaregigant forventer i løbet af juli-september at bruge et rekordstort beløb på 30 milliarder dollar eller 194 milliarder kroner på frem for alt den fremadstormende teknologi.

Det er det største beløb, som Microsoft til dato har investeret for på et kvartal. Teknologigiganterne er inde i et kapløb, hvor de poster enorme summer i at vinde det afgørende forspring og dermed brugerne inden for kunstig intelligens.

Kunstig intelligens anvender store ressourcer, og den omsiggribende brug af teknologien kræver markant udbygning af hele infrastrukturen, som skal håndtere den eksploderende datatrafik.

Investeringsbanken Goldman Sachs har beregnet, at en almindelig forespørgsel hos tjenesten ChatGPT sluger næsten ti gange mere elektricitet end en søgning hos Google, og banken forventer, at datacentrenes elforbrug vil vokse med 160 procent i 2030.

Et kapløb til milliarder

Google har for nylig meddelt at ville skrue op for investeringerne i nye og flere datacentre, som er den helt afgørende brik for, at kunstig intelligens kan fungere. Det er i datacentrene, at de kraftige servere bag teknologien står.

Også Meta-koncernen med Facebook, Instagram og WhatsApp satser gennem topchef og storejer Mark Zuckerberg voldsomt på at vinde slaget.

Teknologigiganterne har sammenlagt sat 330 milliarder dollar (2,1 billioner kroner) af i år til investeringer af alle slags, langt hovedparten dog i datacentre og kunstig intelligens.

Microsofts platform hedder Azure. Det er gennem den teknologi, at man via internetforbindelsen kan anvende selskabets software og tjenester samt lagre data. Indtægterne fra Azure steg i april-juni med 39 procent, og Microsoft forventer en vækst på 37 procent i indeværende kvartal.

Det var første gang, at Microsoft offentliggjorde konkrete tal for omsætningen på Azure, som i årets første seks måneder oversteg 75 milliarder dollar (486 milliarder kroner).

Microsoft ejer omkring halvdelen af ChatGPTs ejerselskab, OpenAI, og arbejder selv med sin Copilot, der er bygget ind i blandt andet styresystemet Windows.

Satsningen kommer på et tidspunkt, hvor man mange steder i verden forsøger at frigøre sig fra teknologigiganternes dominans og skifte til andre programmer og tjenester. I Europa er der fokus på europæiske alternativer, men teknologigiganternes tætte samspil med præsident Donald Trump og de nye toner fra USA har fået utilfredsheden og utrygheden til at brede sig verden over.

En række større, amerikanske luftfartsselskaber, rejseselskaber og lufthavne forsøger at få standset en kommende lov, som vil begrænse brugen af ansigtsgenkendelse i lufthavne i USA.

Der er bred, politisk opbakning fra både Demokraterne og Republikanere i USAs senat til at indføre loven, som skal give amerikanere mulighed for at sige nej til at blive udsat for ansigtsgenkendelse i lufthavne, og som samtidig skal forhindre misbrug af passageroplysninger.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Loven vil indskrænke transportsikkerhedsmyndigheden Transportation Security Administrations (TSA) muligheder for at anvende biometri og teknologi til ansigtsgenkendelse. 

Alle passagerer vil få mulighed for at få deres identitet bekræftet uden brug af ansigtsgenkendelse, og passagerer, der fravælger at få deres ansigter scannet, må ikke af TSA udsættes for diskriminerende eller mindre fordelagtig behandling.

Vil øge ventetiderne betydeligt

Brancheorganisationen Airlines for America, som blandt andet repræsenterer American Airlines, United Airlines, Delta Air Lines, Southwest Airlines samt rejseselskaber og lufthavne, fastslår i en henvendelse til politikerne, at det vil »øge ventetiderne betydeligt«, hvis man ikke længere må bruge ansigtsgenkendelse, fordi det vil »gøre bekræftelsen af identiteten langsommere ved ethvert sikkerhedscheckpoint i lufthavnene«.

Politikerne ønsker loven indført, fordi »folk ikke ønsker en national overvågningsstat, men det er præcis, hvad TSAs ukontrollerede udvidelse af teknologi til ansigtsgenkendelse fører os til«, har den republikanske senator John Kennedy, som er en af forslagsstillerne, sagt for to måneder siden.

Flyselskaberne forudser »overvældende og kaotiske forhold« ved sikkerhedskontrollerne.

Det amerikanske senats handelskomité skal i denne uge drøfte den nye lovgivning.

En række amerikanske storbyer har gennem de seneste år forbudt myndighedernes brug af ansigtsgenkendelse. Dette gælder også for politiet.

Europa-Parlamentet lagde i 2023 op til et totalt forbud mod brug af ansigtsgenkendelse og biometrisk overvågning, og i den omfattende lovgivning om regulering af kunstig intelligens, som EU-landene vedtog i begyndelsen af 2025, er der forbud mod at bruge ansigtsgenkendelse på offentlige steder.

Det vakte usædvanlig stor opmærksomhed, da Novo Nordisk Fonden med bestyrelsesformand Lars Rebien Sørensen i spidsen i maj i år tvang Novo Nordisks bestyrelse til at fyre Lars Fruergaard Jørgensen som topchef, mens han selv trådte ind som observatør i bestyrelsen.

Nu har bestyrelsen – under observation af Lars Rebien Sørensen – fundet Fruergaards afløser i egne rækker.

Hvad dramaet om direktørskiftet præcis skyldes, ved vi stadig ikke ret meget om. Her må vi vente på, at Lars Rebien Sørensen og de øvrige involverede selv er parate til at tale.

Men det endte i hvert fald med valget af Mike Doustdar, som Lars Rebien Sørensen selv i sin tid som topchef i Novo Nordisk udnævnte til chef for Novo Nordisks internationale forretning i 2013. 

Siden, i 2015, hev han ham ind i koncernledelsen, da den daværende kronprins, Kåre Schultz, der havde haft ansvaret for det globale salg i Novo Nordisk, forlod selskabet.

Og udnævnelsen sker med »Novo Nordisk Fondens fulde støtte,« som der står i den fondsbørsmeddelelse, selskabet sendte ud tirsdag eftermiddag. 

Foreløbig ved vi ikke ret meget om Mike Doustdars planer – ud over nogle overordnede betragtninger, som han præsenterede tirsdag.

Men ud fra bemærkninger og det, der kom frem på et investorkald og et pressemøde tirsdag, tegner der sig alligevel konturerne af, hvad der er i vente for Novo Nordisk og selskabets efterhånden ekstremt hårdt prøvede investorer.

Og i konturerne er det svært ikke at ane Lars Rebien Sørensens skygge.

En supersælger ved magten

Med Mike Doustdar får Novo Nordisk igen en topchef, der ligesom Lars Rebien Sørensen er rundet af den kommercielle afdeling hos Novo Nordisk. Og en mand, som er god til at tage hurtige beslutninger uden forsinkende bureaukratiske vildveje og uden at ryste på hånden, sådan som Lars Rebien Sørensen kan lide det. 

Mike Doustdar er kendt i Novo Nordisk for at have vendt udviklingen i salget i de internationale markeder uden for USA over de seneste ti år ved at skabe en performancekultur – eller en resultatorienteret kultur – som blandt andet havde øgede markedsandele som succeskriterium.

Det har resulteret i, at International Operations de seneste ti år har fordoblet salget, til trods for, at der er tale om et meget sammensat område med mere end 80 forskellige markeder. 

Det var da også netop Mike Doustdars evne til at drive vækst og bygge højt ydende (performende) teams, der blev fremhævet af Novo Nordisks bestyrelsesformand, Helge Lund, som en vigtig grund til at vælge ham.

»Markedet udvikler sig hurtigt, og selskabet har brug for at adressere de seneste markedsudfordringer hurtigt og ambitiøst,« sagde Helge Lund blandt andet på pressemødet tirsdag eftermiddag. 

»Jeg tiltræder rollen med en følelse af, at det haster, et laserfokus på høj performance og fast besluttet på, at Novo Nordisk skal sigte højere, end selskabet nogensinde har gjort,« lød det fra Mike Doustdar.

Det nye fokus på høj performance står umiddelbart i modsætning til Lars Fruergaard Jørgensen, der har en baggrund inden for it, økonomi og business development, og som havde en mere filosofisk, værdibaseret tilgang.

Men både Lund og Doustdar afviste, at det skulle stå i modsætning til Novo Nordisks værdier, som er nedfældet i manifestet »Novo Nordisk Way«.

Punkt nummer syv på listen over såkaldte »essentials«, som Novo Nordisks medarbejdere bør efterleve, lyder da også: »Vi fokuserer på performance og personlig udvikling.«

Superforskeren vender tilbage

Den første beslutning, Mike Doustdar har truffet – og fået godkendt af bestyrelsen under overvågning af Lars Rebien Sørensen – er at samle ansvaret for forskning og udvikling under én chef igen.

I Lars Rebien Sørensens regeringstid var selskabets øverste forskningschef, Mads Krogsgaard Thomsen, den måske vigtigste sekundant for ham.

Mads Krogsgaard havde det helt store videnskabelige og organisatoriske overblik over alt, hvad der rørte sig, fra den allertidligste forskning til de store afsluttende forsøg med de nye diabetes- og fedmemidler, og han har en stor del af æren for, at Novo Nordisk fik udviklet Ozempic og Wegovy.

Da Krogsgaard stoppede som forskningschef i 2021 og i stedet genoptog sin rolle som Rebiens sekundant som administrerende direktør for Novo Nordisk Fonden, traf Lars Fruergaard Jørgensen det opsigtsvækkende valg at splitte Krogsgaards stilling op i to. 

Martin Holst Lange blev øverste ansvarlig for de mange og store kliniske forsøg med nye lægemidler, mens tyske Marcus Schindler blev hentet ind og sat i spidsen for Novo Nordisks tidlige udvikling – altså for den afdeling, som med udgangspunkt i den nyeste medicinske forskning skal finde de molekyler og teknologier, som kan blive til ny, banebrydende medicin. 

Den første og mest konkrete beslutning, som Mike Doustdar har truffet – og fået godkendt af Novo Nordisks bestyrelse under overvågning af Rebien – er at samle al Novo Nordisks forskning og udvikling under Martin Holst Lange. 

Af fondsbørsmeddelelsen fremgår, at Martin Holst Lange »vil arbejde tæt sammen med Mike Doustdar om at drive pipelineudviklingen og innovation« – både den, Novo Nordisk selv udvikler, og den, der kommer udefra.

Og dermed er vi også på den front mere eller mindre tilbage til, hvordan tingene var skruet sammen, da Rebien trådte tilbage som topchef i 2016.

To kerneområder i fokus fremover

En af Lars Rebien Sørensens ledetråde var, at Novo Nordisk skulle fokusere på det, selskabet var bedst til, og ikke sprede sig unødvendigt.

Det førte blandt andet i sin tid til flere interne og ophedede diskussioner om, hvorvidt Novo Nordisk burde gå ind i fedmebehandling.

Under Lars Fruergaard Jørgensen har diabetes og fedme været hovedfokus, men der har også været fokus på at udvikle nye behandlinger mod sjældne sygdomme og mere specialiserede behandlinger af hjerte-kar-sygdomme. 

Ved enhver given lejlighed har Novo Nordisk under Lars Fruergaard Jørgensens ledelse nævnt alle fire behandlingsområder, når Novo Nordisks strategier og planer blev præsenteret. 

Hvad man helt præcist skal lægge i det, må foreløbig stå hen i det uvisse, men sjældne sygdomme og andre behandlingsområder blev ikke nævnt med et ord, hverken af Mike Doustdar eller Martin Holst Lange i forbindelse med annonceringen af, at Doustdar bliver topchef. 

Tværtimod.

»Martin Holst Lange bliver ny CSO. Han skal fokusere på at kombinere de to funktioner gnidningsløst. Det skal sikre hurtig fremme af innovationen af nye behandlinger og sikre succes med den tidlige og sene udvikling af lægemidler med fokus på diabetes- og fedmeområdet,« står der i fondsbørsmeddelelsen om udnævnelsen af Doustdar og Holst Lange.

Doustdar gik endda videre på pressemødet tirsdag, da han blev spurgt, om han mente, at Novo Nordisk havde en stærk nok pipeline til at konkurrere med Eli Lilly. 

»Vi har en af de bedste pipelines, men der er behov for at accelerere den og fokusere yderligere på de to kerneområder for os (diabetes og fedme, red.). Det er de områder, vi kender bedst, og det er her, fremtiden for Novo Nordisk i stort omfang ligger,« sagde Mike Doustdar. 

Som i Rebiens tid

Noget lignende kunne man høre, når Lars Rebien Sørensen i sin tid forsvarede, at Novo Nordisk holdt fast i en position som nicheselskab inden for insulinbehandling og senere diabetesbehandling.

Mike Doustdar, der lige nu har travlt med at finde en passende bolig i Danmark, så han kan flytte herop fra Schweiz, tiltræder officielt sit job torsdag den 7. august, og vi skal formentlig vente endnu længere, før han præsenterer mere konkrete planer, strategier, spare- og performanceplaner. 

Men ud fra det, han har meldt ud nu, tyder meget på, at vi kommer til at se et betydeligt mere fokuseret Novo Nordisk.

Et selskab, der fokuserer på det, det er bedst til, nemlig diabetes og fedmebehandling, som får en resultatorienteret supersælger, der er hurtig til at træffe beslutninger og utålmodig nok til at skabe forandringer, og med én samlet forsknings- og udviklingsafdeling med store ambitioner. 

Kort og godt den recept, Lars Rebien Sørensen selv forsøgte at styre Novo Nordisk efter fra 2000 til 2016.

Om det er vejen til at klare sig i den benhårde konkurrence, som Novo Nordisk er ramt af i dag, fra billige, ikke godkendte og tvivlsomme kopier på den ene side og en veltrimmet konkurrent i form af Eli Lilly på den anden, må de kommende måneder vise. 

Facebooks topchef og storejer, Mark Zuckerberg, har et tophemmeligt laboratorium.

Det er oprettet i et særligt område af Facebook-imperiets hovedkontor i Menlo Park i Californien og er adskilt fra resten af den store satsning på kunstig intelligens, som den 41-årige bagmand bag verdens største sociale netværk satser stort på at udvikle som fundament for fremtidens forretning.

»Superintelligenslaboratoriet« nyder godt af topchefens interesse. Han hælder milliarder af dollar i laboratoriet for at lokke de bedste (menneske)hjerner på området til at arbejde for sig og opbygge den infrastruktur, som skal understøtte hans ambitioner.

På en måned har konkurrenten Apple mistet fire eksperter inden for kunstig intelligens til Meta. Fredag i sidste uge forlod Bowen Zhang som den fjerde sin gamle arbejdsplads for at bistå Mark Zuckerberg. Bowen Zhang var ifølge nyhedsbureauet Bloomberg en af stifterne af den gruppe, som har bygget kerneteknologien bag Apples platform for kunstig intelligens.

Tidligere er chefen for Apples hold, Ruoming Pang, blevet lokket til Meta med en lønpakke til en værdi af mere end 200 millioner dollar (1,29 milliarder kroner).

»Ligesom Manhattanprojektet«

I alt har Facebooks topchef indtil nu haft held til at føje ni topnavne på området til sin lønningsliste, der nu tæller omkring 50 personer. Disse er hentet fra ChatGPT-ejeren OpenAI, fra Apple og fra Google og skal ifølge den britiske finansavis Financial Times være med til at gøre Meta-koncernen, som ejer Facebook, Instagram, WhatsApp og Threads, til den førende inden for kunstig intelligens.

I sidste uge lykkedes det at få medskaberen af ChatGPT, OpenAIs Shengjia Zhao, med indenfor.

Det tophemmelige laboratorium er så afskærmet fra resten af den store koncern, der i dag er 1,8 billioner dollar (11,7 billioner kroner) værd, at meget lidt er sluppet ud om både dets arbejdsopgave og budget.

En analytiker sammenligner det med den arbejdsgruppe, som under kodenavnet »Manhattanprojektet« under Anden Verdenskrig udviklede de første atombomber.

»Det er ligesom Manhattanprojektet. De kaster alle deres penge i kunstig intelligens og forsøger at finde ud af, hvad de skal lave,« siger Uday Cheruvu, analytiker ved investeringsgruppen Hardin Loevner, til Financial Times.

Investorerne er ved at blive utålmodige i forhold til at få nærmere indsigt i, hvad de mange milliarder af kroner egentlig anvendes til i den koncern, som de skyder penge i.

Mark Zuckerberg selv sidder på den bestemmende aktiepost i sin koncern. Han ejer 13 procent af aktierne i Meta, men hans aktier har en stemmevægt på 54,4 procent.

Metaverset blev et flop

Det var ham, der i 2022 omdøbte koncernen til Meta for at afspejle hans store satsning på en digital verden kaldet for »metaverset«, som skulle være befolket af digitale udgaver af brugerne. Satsningen viste sig at være et flop og kostede Meta-koncernen så voldsomme summer, at der vankede skarp kritik fra investorerne, der sendte Meta-aktien ned på det laveste i seks år.

Efterfølgende har Mark Zuckerberg fokuseret på kunstig intelligens med det klare mål at nå en førerposition takket være de 3,43 milliarder mennesker, som hver dag bruger en eller flere af Meta-koncernens tjenester. Disse lever af indtægterne fra annoncesalget ud fra den særdeles omfattende viden om brugerne, som hele tiden samles ind og analyseres.

Satsningen på kunstig intelligens er blevet positivt modtaget af investorerne. Meta-aktien er i løbet af 2025 steget med 20 procent, og også konkurrenter som Google, Microsoft og Amazon har skruet voldsomt op for investeringerne på området.

Det er dog en dyr satsning. Meta forventer at skulle bruge mellem 64 og 72 milliarder dollar på kunstig intelligens, og alene ansættelserne af de mange eksperter fra konkurrenterne til det tophemmelige laboratorium anslåes af analytikere hos BMP Paribas at udløse en ekstraregning på årligt 1,5-3,5 milliarder dollar på udviklingskontoen.

Laboratoriet har dog skabt nogen intern uro, hvor navnlig det hold, der lige nu arbejder med kunstig intelligens for Meta, frygter at blive erstattet med superholdet.

Metas seneste såkaldt store sprogmodel bag den kunstige intelligens hedder Llama 4, og angiveligt skal Mark Zuckerberg være frustreret over, at den har klaret sig dårligt sammenlignet med konkurrenternes.

Kære Berlingske-læser.

Det er blevet onsdag og tid til dagens update fra nærværende erhvervsredaktion, der giver dig en overflyvning over en række af dagens historier om erhvervsliv i ind- og udland.

Mens det meste fortsat handler om gårsdagens historiske topchefskifte i Novo Nordisk, står verden ikke stille. Heldigvis. Derfor får du her et udpluk af nogle af dagens andre vigtige overskrifter. 

God læselyst!

#1 Adidas advarer om nye toldsatser

Den tyske sportsudstyrsproducent Adidas advarer om, at amerikanske toldsatser vil øge virksomhedens omkostninger med op til halvanden milliard kroner i anden halvdel af året 2025.

Det sker, selvom virksomheden oplever stigende efterspørgsel på retrosko som Samba og Gazelle.

Topchef Bjørn Gulden siger til Financial Times, at toldsatserne allerede har kostet virksomheden »et tocifret millionbeløb i euro« i andet kvartal, og han siger, at tiltagene yderligere kan skade forbrugernes efterspørgsel, hvis de udløser »kraftig inflation«.

Han henviser til, at den amerikanske handelspolitik under præsident Donald Trump har ført til høje importafgifter på nogle af Adidas’ vigtigste produktionslande.

I Vietnam, hvor Adidas fremstiller 30 procent af sine produkter til det amerikanske marked, er toldsatserne steget med 20 procentpoint, mens de for Indonesien, som står for 23 procent af leverancerne til USA, er løftet med 19 procentpoint.

Adidas-chefen sagde, at virksomheden ikke vil ændre priserne i USA, før de kender den endelige toldsatser, som forventes annonceret næste måned.

Gulden tilføjede, at Adidas under normale omstændigheder ville have hævet forventningerne til hele året efter en stærk start på 2025. Men »vi føler, at verdens ustabilitet og usikkerhed gør tingene uforudsigelige«, sagde han.

#2 Aarhus-rigmænd lider milliardtab på solceller

Hvis man er ked af at have tabt penge på sine Novo-aktiers styrtdyk tirsdag, skal man ikke ønske sig at være de to stiftere og ejere af den kriseramte solcellevirksomhed Obton, Anders Marcus og Peter Krogsgaard Jørgensen.

Børsen har gennemgået regnskaberne i de to aarhusianeres personlige selskaber i 2024. De viser, at de tilsammen har måttet sluge underskud på 1,1 milliard kroner. Begge stiftere bekræfter, at underskuddene er et direkte resultat af den økonomiske krise, Obton har oplevet i forbindelse med en række møgsager.

Blandt andet meldte Finanstilsynet i maj to af Obtons underselskaber til National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) for at have handlet imod investorernes interesser.

#3 Guccis salg brager ned

Designbrandet Gucci har oplevet faldende salg i det seneste kvartal, skriver Financial Times.

I de tre måneder dykkede salget med 25 procent, til knap 11 milliarder kroner.

Gucci står for omkring halvdelen af salget i den franske luksuskoncern Kering, der også har mærker som Yves Saint Laurent, Balenciaga og Bottega Veneta.

Her har der været gjort forsøg på at vende udviklingen i Gucci, som har været ramt af faldende global efterspørgsel på luksusvarer. Men nu tyder det på, at genopretningen af Gucci er gået i stå.

Kerings aktier er faldet med næsten en fjerdedel det seneste år. Selskabets markedsværdi er nu omkring 200 milliarder kroner.

Luca de Meo, der har været med til at vende udviklingen hos bilproducenten Renault, tiltræder som topchef i Kering i september. Nu skal han forsøge at vende udviklingen i modeimperiet.

Tre uundværlige fra Berlingske Business:

A: Asger Aamund rystet over Bavarian-bestyrelse: »De har dummet sig helt utroligt«
Bestyrelsen i Bavarian Nordic er uvidende og har dummet sig »helt utroligt«, lyder det fra Asger Aamund, der stiftede selskabet for 33 år siden. Det sker efter mandagens 19 milliarder kroner store købsbud på selskabet – et bud, som Aamund mener er så lavt, at det er i spøg og skæmt-afdelingen.

Læs artiklen her.

B: Centralbankchef står til at trodse Trump: Vil holde renten fast trods præsidentens krav
Trump kræver lavere renter, men centralbankchef Jerome Powell står fast. Når Federal Reserve onsdag præsenterer sin rentebeslutning, vil det være under skarp bevågenhed fra en præsident, der åbent angriber Powell for ikke at bøje sig for hans krav. De finansielle markeder holder vejret.

Læs artiklen her.

C: Microsoft: Fra fredag er det slut med kodeord
Softwaregiganten vil have brugerne til at droppe de gammeldags kodeord og gå over til de sikrere kodenøgler. Derfor vil alle koder gemt i kodeordshuskeprogrammet Authenticator fra på fredag forsvinde.

Læs artiklen her.

Tak fordi du læste med!

Pengene kom fra det brutale regime i Aserbajdsjan. Gennem lyssky konti i Danske Bank rullede millionerne videre til tyske toppolitikere. Og målet var klart:

Politikerne skulle bestikkes til at kæmpe diktaturets sag.

Det står klart, efter at en domstol i München i dag ifølge mediet ZDF har idømt en tidligere tysk toppolitiker, den konservative Eduard Lintner, ni måneders betinget fængsel for bestikkelse, fordi han tog imod penge fra Aserbajdsjan og kanaliserede dem videre til politiske kolleger.

Sagen er forbundet til skandalen om Danske Banks hvidvasksag, der blev afdækket i 2017 og 2018 af Berlingske og en stribe andre europæiske medier.

En af afsløringerne dengang handlede om netop de pengestrømme fra Aserbajdsjan, der blev sendt gennem en håndfuld konti tilhørende skuffeselskaber i Danske Banks estiske filial.

Blandt modtagerne af de mange overførsler var flere europæiske politikere, herunder CSU-politikeren Eduard Lintner.

Onsdag fik han sin dom. Ifølge den tyske anklagemyndighed forsøgte Lintner at bestikke andre folkevalgte med aserbajdsjanske midler med det formål at opnå en pro-aserbajdsjansk afstemning i Europarådets Parlamentariske Forsamling (PACE).

Målet med overførslerne var ifølge anklagemyndigheden ganske enkelt at få politikerne til at »handle i Aserbajdsjans interesse« i Europarådets Parlamentariske Forsamling, fremgår det af anklageskriftet, som Berlingske tidligere har omtalt.

Betalinger var bare for »lobbyisme«

Mellem 2008 og 2016 modtog Lintner cirka fire millioner euro – omkring 30 millioner kroner – fra Aserbajdsjan gennem flere skuffeselskaber.

Ifølge anklagemyndigheden var en af modtagerne blandt andre den nu afdøde Karin Strenz, der også sad i forbundsdagen for CDU. Hun var også medlem af PACE og var ifølge ZDF en stor støtte af Aserbajdsjan og stemte imod en kritisk rapport om politiske fanger i landet.

Også politikeren Axel Fischer er på anklagebænken – hans sag er dog sat i bero på grund af sygdom, skriver ZDF.

Den i dag 80-årige Eduard Lintner sad i Forbundsdagen i 33 år for CSU og var medlem af PACE indtil 2010. Undervejs i karrieren har han haft flere politiske topposter.

Under retssagen indrømmede Lintner at have videregivet pengene, men understregede også, at han betragtede det hele som »den form for lobbyisme, der er praktisk talt allestedsnærværende den dag i dag«, skriver ZDF.

Banken kontrollerede ikke

Pengestrømmene fra Aserbajdsjan gennem konti i Danske Bank var en del af Berlingskes afdækning af hvidvasksagen i 2017 og 2018.

Ind på kontiene flød milliarder fra landets ministerier og statskontrollerede virksomheder. Ud flød pengene til blandt andet skattelyselskaber, forhandlere af eksklusive luksusvarer samt navngivne politikere og embedsmænd.

Hvidvasksagens omdrejningspunkt var en særlig portefølje af udenlandsk kontrollerede konti i bankens estiske filial. Fra 2007 til 2015 strømmede svimlende 1.500 milliarder kroner gennem kontiene. Ofte uden at banken kontrollerede kunder og transaktioner, som den er forpligtet til ifølge hvidvaskreglerne

Flere af overførslerne og kunderne er siden blevet kædet til sager om korruption, skattesvindel, våbensmugling eller organiseret kriminalitet.

I 2018 valgte bankens daværende topchef og daværende bestyrelsesformand, Thomas Borgen og Ole Andersen, at gå af som følge af sagen.

I 2022 betalte banken rekordstore bøder på 15,3 milliarder kroner i forlig med de danske og amerikanske myndigheder. Det var målt i forhold til bankens størrelse den største hvidvaskbøde i verdenshistorien. Danske Bank har flere gange beklaget sagen dybt og har siden sagens begyndelse oprustet kraftigt på hvidvaskkontrollen.

Aserbajdsjan styres på autoritær vis af den mangeårige præsident Ilham Alijev. Blandt andet kritiseres landet for dets hårdhændede behandling af regimekritikere og uafhængige medier.

I kølvandet på afsløringerne i 2017 afviste en talsmand for præsident Ilham Alijev blankt kritikken og afsløringerne. Artiklerne var blot et resultat af en kampagne orkestreret af nabolandet Armenien, som Aserbajdsjan har ligget i årelang strid med, lød det.

Ifølge talsmanden var artiklerne »fordomsfulde, grundløse og provokerende« og »en del af en beskidt smædekampagne organiseret af grupper, der er kendt for at være imod Aserbajdsjan«.