Jagten på at skaffe strøm nok til at holde kunstig intelligens kørende har fået Facebook-koncernen til at indgå en 20-årig kontrakt med USAs største ejer af atomkraftværker.

Meta, som er hovedselskab for Facebook, Instagram og WhatsApp, følger dermed i hælene på Microsoft, som i efteråret 2024 også fik en 20-årig aftale på plads, der genåbner det atomkraftværk på Tremileøen, som i 1979 var centrum for den værste atomulykke i landet og har været lukket i fem år.

Også Amazon og Google har indgået aftaler med atomkraftværker.

Hverken Meta eller Microsoft har offentliggjort, hvad de betaler for aftalen, der skal skaffe tilstrækkeligt med strøm til de kraftfulde computerservere, som den kunstige intelligens kører på i de store og stadigt flere datacentre.

Analysefirmaet Jefferies LLC anslår dog, at Meta kommer til at betale omkring 80 dollar (524 kroner) pr. megawatt-time fra atomkraftværket i Clinton omkring 250 kilometer sydvest for Chicago i den amerikanske delstat Illinois fra juni 2027, mens det anslås, at Microsoft skal af med 110 dollar pr. megawatt-time for sin aftale. 

Her spiller det ind, at værket på Tremileøen skal genstartes fra 2028, hvilket ventes at koste 1,6 milliarder dollar (10,5 milliarder kroner).

Atomkraftenergi er generelt dyrere end energi skabt ved fossile brændstoffer, men fordi atomkraftenergi næsten ikke udleder CO₂, er teknologigiganternes satsning på atomkraft en del af løsningen på at nå deres klimamål og blive helt CO₂-frie i 2030. 

Atomenergi anses bredt for at være en mere pålidelig energikilde end solceller og vindmøller, der er afhængige af vejrforholdene.

Kæmper for at nå lovede klimamål

Det er den strømslugende databehandling, som kunstig intelligens foretager, som gør elmålerne glohede i gigantens mange datacentre verden over. 

Her befinder sig stærkt avanceret computerudstyr med solide hestekræfter, som arbejder, når Googles og Microsofts – og alle andre teknologigiganters – mange tjenester og produkter bruges. 

Når udstyret arbejder på højtryk, udvikles der store mængder af varme. Den varme skal væk for at undgå, at udstyret brænder sammen, og derfor skal det i større og større omfang køles ned.

Det sker i stigende grad ved, at datacentre – som flere lande nu trækker i håndbremsen for – placeres i kolde områder af verden, så den naturligt kølige luft udenfor kan anvendes til formålet, ligesom varmen bruges til at varme vand op, som så kan sendes videre i lokale fjernvarmesystemer og på den måde »genbruges«.

I sommeren og efteråret 2024 måtte både Google og Microsoft melde ud, at de kæmper for at fastholde deres mål om at være fuldt CO₂-frie i 2030. Årsagen er den strømslugende databehandling i datacentrene.

Googles udledninger var på næsten fem år steget med 48 procent og udgjorde i 2023 14,3 millioner ton CO₂. Microsofts udledninger var siden 2020 steget med omkring en tredjedel.

Atomkraftværker stod i 2023 ifølge de amerikanske energimyndigheder for 18,6 procent af den samlede elektricitetsproduktion i USA.

Meta-koncernen har sat mellem 64 og 72 milliarder dollar af til over det næste år at investere i især udbygning af sin infrastruktur, så den kan håndtere større brug af kunstig intelligens.

20.000 ansatte hos den tyske bilgigant Volkswagen (VW) har indvilliget i frivilligt at forlade selskabet senest i 2030 som led i en større omlægning, der skal skære ned på koncernens omkostninger.

Volkwagens koncernpersonaledirektør og medlem af bestyrelsen, Gunnar Kilian, bekræfter over for nyhedsbureauet Bloomberg, at fratrædelseskontrakterne allerede er underskrevet.

Volkswagen er Europas største bilproducent og verdens næststørste efter japanske Toyota. Stigende omkostninger i forbindelse med omstillingen fra produktion af benzin- og dieselbiler til elbiler og øget konkurrence på det store, kinesiske bilmarked har lagt pres på VWs økonomi.

I december blev det efter flere strejker mod historiske lukninger af fabrikker i Tyskland og fyringer blandt de 120.000 ansatte i landet aftalt, at bilproduktionen nedsættes med flere end 700.000 biler, og at der samtidig skal skæres ned på arbejdsstyrken, således at 35.000 stillinger nedlægges frem mod udgangen af dette årti. 

Det svarer til omkring 12 procent af alle Volkswagens ansatte i Tyskland.

Også Audi og Porsche, der indgår i VW-koncernen, er i gang med at skære ned på bemandingen for at få styr på omkostningerne.

»Målbare fremskridt«

»Med målbare fremskridt i fabriksomkostningerne i Wolfsburg (hvor Volkswagen har hovedsæde, red.) og socialt ansvarlige jobnedskæringer på Volkswagen AGs seks tyske fabrikker alene sætter vi fart på vores omstilling,« siger personaledirektør Gunnar Kilian.

De 20.000 fratrædelser, som nu er aftalt, betyder, at:

• De ansatte stopper før pensionsalderen 
• Når de faktisk når pensionsalderen
• Når deres aftaler slutter

Det store flertal vil gå fra, når de pensioneres.

Bilgiganten satte i 2024 900 millioner euro (6,7 milliarder kroner) af til fratrædelsesordninger.

Volkswagen-koncernen ejer i alt ti bilmærker, heriblandt også Skoda.

Volkswagen er danskernes favoritbilmærke. I januar-maj i år er der herhjemme solgt 11.889 VW-biler, hvilket er en klar førsteplads. Herefter følger Skoda som nummer to med et bilsalg på 5.948 biler, mens Toyota som nummer tre har solgt 5.533 biler på fem måneder, viser tal fra brancheorganisationen Mobility Denmark (tidligere De Danske Bilimportører).

Hver dag bliver næsten syv danskere udsat for den grænseoverskridende metode.

En »mand fra banken« ringer og foregiver, at vedkommendes betalingskort er ved at blive misbrugt, og at opsparingen er i fare for at falde i de forkerte hænder.

Men svindlen er først lige begyndt.

Manden i telefonen vil sende et bankbud ud for at hente kortet og koden og bringe det i sikkerhed i banken.

Herefter bliver kortet lænset.

Ofte lykkes det også svindlerne at overtale ofrene til at udlevere smykker og andre værdigenstande under påskud af at ville hjælpe.

Sådan er knap 600 danskere blevet svindlet i årets første tre måneder af falske bankbude, der franarrer danskerne millioner i deres eget hjem.

Det viser nye tal fra bankernes interesseorganisation, Finans Danmark.

»Det er uhyggeligt og grænseoverskridende, når svindlere tropper op i folks eget hjem og tager nogle ting ud af deres varetægt og påstår, at de kan opbevare dem sikkert,« siger digitaliseringsdirektør Michael Busk-Jepsen, som advarer mod den »intimiderende« svindel.

Mens det sidste år var omkring 160 danskere, der hver måned blev ofre for svindlen, er det nu knap 200, der snydes af de falske bude.

På tre måneder lykkedes det svindlerne at slippe afsted med samlet 8,4 millioner kroner, hvilket svarer til 2,8 millioner kroner om måneden i gennemsnit.

Sidste år endte i gennemsnit omkring to millioner kroner hver måned i de kriminelles lommer.

Selvom både antallet af sager og beløbet, der stjæles, tilsyneladende er stigende, er meldingen fra bankerne, at udviklingen er »stagnerende«.

Det fortæller Michael Busk-Jepsen, som henviser til, at der endnu ikke kan sammenlignes, da tal for andet kvartal endnu ikke er indhentet.

Særlig gruppe i fare

At kriminelle udgiver sig for at være bankbude, er dog fortsat en relativt ny type svindel, som har taget fart det seneste år.

Det er en atypisk form for bedrageri, da kriminelle hidtil har foretrukket at svindle på afstand, lyder det.

»Man kan forestille sig, at der kommer mere af denne her kriminalitet, hvor de kriminelle bliver mere risikovillige,« vurderer Michael Busk-Jepsen.

For samtidig er mængden af såkaldt netbanksvindel faldende. Som Berlingske tidligere har beskrevet, endte knap 7.000 bankkunder sidste år med at blive manipuleret til at overføre penge til kriminelles konti, mens det året før var over 9000.

Tallene viste imidlertid også, at »bekendt i knibe-svindel«, hvor svindlere udgiver sig for at være en ven, bekendt eller et familiemedlem, der akut mangler penge, har været i voldsom vækst.

Mens der i 2023 blev anmeldt omkring 500 sager, steg antallet til knap 3.900 sidste år. En stigning på over 600 procent.

Og uanset om det er falske bankbude, netbanksvindel eller »bekendt i knibe«-svindel, så udnytter svindlerne ofrenes tillid til samfundet, fortæller Michael Busk-Jepsen.

Det ses hos de falske bankbude, hvor fremgangsmåden ofte er den samme.

Typisk er svindlerne unge mænd, der arbejder i grupper, hvor én ringer og udgiver sig for at være fra offerets bank, mens en anden møder op foran vedkommendes hoveddør.

De er ofte tillidsvækkende og bliver hele tiden bedre og bedre til at finde på troværdige historier, som får ofrene til at tro, at de bliver hjulpet af svindlerne.

Og det er særligt én gruppe af danskere, som de falske bankbude går efter, lyder det fra Finans Danmark.

»Når man kigger på politiets meddelelser, kan vi se, at det virker som systematisk svindel, der bliver begået af flere kriminelle i forening, og noget, man har specialiseret sig i,« siger Michael Busk-Jepsen og fortæller, at ofrene typisk er over 80 år.

»Der er desværre nogen derude, som har udset sig denne her målgruppe og systematisk går efter dem. Vi ser heldigvis også, at politiet får nogle af de her gerningsmænd anholdt og dømt,« tilføjer han.

Senest i starten af maj blev en 25-årig mand fra Rødovre dømt for bedrageri efter at have franarret 15 ældre kreditkort og koder i blandt andet Varde- og Esbjergområdet.

Af en pressemeddelelse fra Syd- og Sønderjyllands Politi fremgår det, at manden på knap 14 dage fik udleveret kontanter og hævede pengebeløb for omkring 360.000 kroner.

Truet til at udlevere smykker

Selvom flere unge mænd er blevet fanget og dømt, bliver talrige ældre danskere fortsat bedraget af de falske bankbude, lyder det fra Finans Danmark.

Et billede, der bekræftes af en række af politiets døgnrapporter, som Berlingske har gennemgået.

Eksempelvis anmeldte tre ældre kvinder fra Nordsjælland i midten af marts tre næsten enslydende bedragerisager.

Her blev en 82-årig kvinde fra Gentofte ringet op af »Martin«, der udgav sig for at være fra hendes pengeinstitut og sendte en mand ud til hendes adresse for at afhente kreditkort og kode.

Kort efter blev et større beløb hævet på hendes konto, fremgår det af døgnrapporten.

Samme dag troppede en mand op foran en 83-årig kvindes hoveddør i Humlebæk. Hun forklarede siden til politiet, at hun var blevet truet til at udlevere sit betalingskort og smykker til manden, der ligeledes påstod at komme fra hendes bank.

Typiske eksempler på, hvordan de falske bankbude opererer.

»I de her sager er det ældre mennesker, som er vant til at fæstne tillid til yngre personer, og den tillid kan man desværre misbruge. De tror oprigtigt, at de bliver hjulpet, men i virkeligheden bliver de svindlet på den mest nederdrægtige, uhyggelige og intimiderende vis,« siger Michael Busk-Jepsen.

Både politiet, Finans Danmark og bankerne selv – herunder Nordea – har advaret mod svindlen og understreger, at bankerne aldrig vil sende bude ud til deres kunders adresser.

Derfor opfordres pårørende til at tale med forældre og bedsteforældre om at være på vagt.

For når man først har udleveret betalingskort, kode og smykker, er det for sent at stoppe svindlen, og pengene er som regel tabt, fordi man selv har overladt sine værdier til de kriminelle.

Det er ikke et hovedsæde for en af Danmarks største virksomheder, man forventer at finde, når man ankommer til en fabriksbygning i den sydlige københavnske forstad Brøndby.

Her er ikke en fashionabel reception, som mange store danske virksomheder ellers byder gæster velkommen med.

I stedet skal man selv studere skiltene på væggene for at finde ud af, at kabelvirksomheden NKT holder til på anden sal.

Her ligger en virksomhed med en 134 år lang og glorværdig historie, som har spillet en stor rolle i dansk erhvervsliv.

NKT voksede i alle retninger, men virksomhedens komplekse opbygning gjorde til sidst svært at finde en plads i det moderne erhvervsliv.

For næsten ti år siden blev en stor redningsaktion sat i søen I dag er NKT tilbage i det prestigefyldte danske aktieindeks C25, og investorerne prissætter den genopstandne kabelkæmpe til over 30 milliarder kroner.

Manden, som har stået i spidsen for det arbejde i de sidste ti år, hedder Jens Due Olsen, bestyrelsesformand for NKT. Det er ham, Berlingske møder på anden sal i fabriksbygningen i Brøndby.

»Vores hovedkontor er ikke stort, og vi er her, fordi vi en periode ikke tjente så mange penge,« fortæller Jens Due Olsen.

Han antyder dog, at industrivirksomhedens adresse står over for en opgradering.

»Jeg er ikke engang sikker på, at der er aircondition,« siger NKT-formanden.

Når det kan blive aktuelt med nye omgivelser og flytteplaner, er det, fordi virksomheden i øjeblikket vokser. Over de seneste fire år har NKT ansat 2.000 nye medarbejdere og beskæftiger nu flere end 5.400 ansatte på tværs af Europa.

Udrullede telefonnettet

Det er langt fra de flere end 9.000, som arbejdede i NKT i industrigigantens storhedstid, men dog helt andre tal end dem, den unge erhvervsmand H.P. Prior havde under sig, da han i 1891 etablerede virksomheden, som han kort tid efter døbte »Nordiske Kabel- og Traadfabriker«, eller i daglig tale NKT.

Efter en stille begyndelse i det indre København, rykkede virksomheden til Frederiksberg og herfra opfandt man det såkaldte Pupin-telefonkabel – en opfindelse, der var afgørende for udrulningen af telefonnettet i større danske byer.

Succesen voksede. I 1944 købte NKT en fabriksgrund i Brøndby for at finde bedre plads til virksomhedens udvikling.

Herfra udnyttede NKT for alvor de nye muligheder, som elektrificeringen af samfundet gav. Og i efterkrigsårene voksede virksomheden til et moderne industriforetagende med aktiviteter i mange lande.

NKT var efterhånden blevet en virksomhed med mange uensartede forretninger inden for kabelproduktion, og i slutningen af 1980erne blev støvsugervirksomheden Nilfisk overtaget.

Det skete efter en belejring af finansmanden Klaus Riskær Pedersen, som havde forsøgt sig med en fjendtlig overtagelse af virksomheden.

I stedet blev NKT den nye ejer af Nilfisk, der i allerede i 1910 havde patenteret den første elektriske støvsuger i Europa og tidligere stået bag den berømte danske Nimbus-motorcykler.

Indviklet og kompleks

Virksomheden var nu blevet så kompleks, at man indsatte et holdingselskab som øverste ledelse og samlede det hele under navnet NKT Holding.

Det var her, Jens Due Olsen trådte ind som formand i 2013.

»Da jeg overtog formandskabet, talte vi om, hvordan vi kunne gøre tingene anderledes. Det var utilfredsstillende, at hver gang vi skulle gøre noget, skulle det gå gennem holdingselskabet. Det var simpelthen blevet for ineffektivt,« siger Jens Due Olsen.

Der var mange problemer ved den opbygning, især var aktiemarkedet langtfra begejstret for tunge konglomerater, så aktierne måtte sælges med rabat.

»Vi kiggede på, om der rundt om i verden var konglomerater, som ikke havde en rabat. Vi kom frem til, at vi var meget langt fra at være et selskab, som kunne undgå discount, »siger Due Olsen.

Samlet var konklusionen klar.

»Holdingselskabet havde ikke længere en rolle, og vi blev enige om, at selskaberne skulle ud og stå egne ben,« siger Jens Due Olsen.

Længe var der ellers ingen, som tænkte meget over de indbyggede problemer i såkaldte konglomerater, som er betegnelsen for store virksomhedskonstruktioner med mange forskellige forretninger.

Lave renter og simple regnemetoder

Langt op i 1960erne nød de fortsat popularitet. Den tids lave renter og mere simple metoder til at værdisætte aktier var blandt hovedforklaringerne.

Konglomeraterne var en overgang så dominerende, at den amerikanske avis Saturday Evening Post i 1968 skrev en klumme om, at »det teoretisk kunne være muligt, at USA en dag ville blive til én gigantisk virksomhed«. Altså ét stort konglomerat.

Men sandheden var, at konglomeraterne var ineffektive og svære at styre. Ofte handlede det mere om magt og om at bygge store forretningsimperier end om at skabe afkast til ejerne.

Men da investorerne for alvor begyndte at regne på værdien af konglomeraterne og sammenligne dem med enkeltstående virksomheder, skete der noget.

Mange konglomerater blev splittet op, og kun de allerstørste, som den amerikanske gigant General Electric så ud til at kunne modstå forretningsverdenens nye love. Konglomeratets legendariske topchef Jack Welch formåede langt op igennem 1980erne og 1990erne at blive ved med at skabe værdi for aktionærerne.

Men hans tid er også forbi, og General Electric er i dag en skygge af sig selv. Det samme gælder tyske Siemens og mange andre.

Herhjemme har vi været vidne til, hvordan ØK er faldet fra at være Danmarks største virksomhed i begyndelsen af 1980erne til i dag at være revet i stumper og stykker.

Også andre store danske virksomheder som Mærsk, GN Store Nord og FLSmidth har gennemgået lignende opgør med konglomeratstrukturen – præcis som NKT.

Begyndte med at købe mere

Jens Due Olsens første tid som formand for NKT begyndte ikke med frasalg, men med opkøb.

Problemet var nemlig, at kabelvirksomheden, som skulle være fremtidens kerneforretning, var for lille.

Løsningen kom i 2016, da NKT købte den store svenske ingeniørkoncern ABBs kabelforretning for mere end fem milliarder kroner.

»Udfordringen var, at vi skulle have den rigtige mulighed med kabelforretningen, og det fik vi, da vi fik mulighed for at købe ABBs kabelforretning, som siden skulle vise sig at være et fuldstændigt fantastisk køb for os,« siger Jens Due Olsen.

Da handlen var på plads, kunne Jens Due Olsen også for første gang informere omverdenen om, at NKTs tid som konglomerat skulle slutte. Planen var nu, at virksomheden stod foran en total opsplitning.

Farvel til Nilfisk

Kort efter blev alle koncernens kinesiske aktiviteter solgt, og i 2017 blev NKTs forretninger i bilbranchen afhændet.

Samme år kom den store meddelelse om, at Nilfisk – mere end halvdelen af forretningen – skulle børsnoteres separat. Siden fulgte frasalg inden for køreledninger til jernbaner, og sidste år blev datterselskabet NKT Photonics solgt. Dermed var NKT endelig blevet et fokuseret kabelselskab.

»I dag har vi en bestyrelse, som er fuldstændig skræddersyet til vores kabelforretning. Vi har nogle, som forstår vores kunder, nogle, som forstår vores teknologi, vores konkurrenter, og hvordan man sætter projekter sammen,« siger Jens Due Olsen.

Hvor meget tænker man over, at man er i gang med store forandringer i en gammel virksomhed?

»Der er noget vemodigt over det. NKT har en lang historie, og der er medarbejdere, som har været her i 35-40 år, og når man begynder at splitte det op, gør det ondt. Men man skal som virksomhed tjene penge, for ellers kan man ikke betale lønninger osv.«

Nogle vil måske mene, at der også er noget kynisk over det?

»Ja, men man skal nogle gange være kynisk og sige, at hvis den her virksomhed skal overleve, er man nødt til at gøre de her ting«

Spår stor vækst

Han står nu med en virksomhed, der på fem år næsten har fordoblet omsætningen til mere end 24 milliarder kroner og er gået fra underskud i 2020 til at tjene godt 2,5 milliarder kroner i fjor.

De tal kommer til at stige væsentligt i de kommende år, hvor NKT regner med en gennemsnitlig årlig omsætningsvækst på 14 procent frem mod 2028.

En af drivkræfterne er den efterspørgsel, som der er på avancerede kabler, som skal føre grøn strøm ud til forbrugerne.

»Hvis vi skal nå de globale klimamål i 2050, så skal der installeres omkring 80 millioner kilometer elnet frem mod 2040. Det er et helt tosset tal, og det er mere for at sige, at der over de næste mange år er underskudskapacitet på kabelproduktion,« siger Jens Due Olsen.

Han peger også på, at NKT har udviklet måder, som kan afsløre, hvis nogen forsøger at ødelægge kabler på havbunden. Det er en teknik, som skal være med til at modgå de angreb, der blandt andet har været på kabler i Østersøen.

Hele processen med at splitte NKT har langtfra været uden bump på vejen. I årene efter NKT havde købt sig til svenske ABBs kabelforretning, fulgte indtjeningen langtfra med. Investorerne flygtede fra selskabet. I efteråret 2018 lå værdien af hele NKT på to milliarder kroner.

Højere aktiekurs

Siden er kursen steget kraftigt. I dag er virksomheden mere end 30 milliarder kroner værd. Det kan blive til mere, forudser Jens Due Olsen. Han peger på, at virksomheden allerede kender ordrebogen frem mod 2028 og derfor også har et billede af, hvor meget selskabet kommer til at tjene.

»Når vi ikke har nogen gæld, og indtjeningen bliver mere end fordoblet, så er det oplagt, at der også sker noget med markedsværdien,« siger han.

I Jyske Bank er aktieanalytiker Janne Vincent Kjær enig i, at det grundlæggende ser lyst ud for NKT, selvom hun også peger på risiko. Hun vurderer, at der generelt er attraktive udsigter for udbygningen af vedvarende energi i Europa, hvor der ventes øget elektrificering.

»Det stiller store krav til udbygningen af elnettet i Europa, hvor der er behov for langt flere kabler. Og samtidig har vi set det store blackout i Spanien og Portugal, hvilket understreger, at der er behov for at gøre noget,« siger Janne Vincent Kjær.

Den store risiko er ifølge Jyske Bank-analytikeren, at NKT er en virksomhed med store projekter, hvor forsinkelser kan blive ufattelig dyre.

Det vil få større betydning i dag, end dengang virksomheden havde andre forretningsben, som kunne opveje svære tider.

»Det var en god idé at splitte virksomheden op. Men der har også været udfordringer. Opkøbet af ABBs højspændingsforretning kom, lige inden mange projekter blev udskudt og rykket år ud i fremtiden. Det var dyrt og gav problemer, fordi de ikke havde det andet ben med Nilfisk at læne sig op ad,« siger Janne Vincent Kjær.

På NKTs hovedkontor i Brøndby arbejder der omkring 200 ansatte.

Udvikler den danske virksomhed sig som planlagt de kommende år, kommer de måske snart til at indfinde sig i større og mere luksuriøse omgivelser.

Europas største våbenproducent – den tyske forsvarskoncern Rheinmetall – får nu plads i euroområdets eliteaktieindeks.

Det tyske selskab, der producerer kampvogne og ammunition, har oplevet en voldsom aktiestigning – og nu er de blevet så værdifulde, at de kommer med i Euro Stoxx 50-aktieindekset fra den 20. juni.

Euro Stoxx 50 er et aktieindeks, hvor det schweiziske firma Stoxx udvælger 50 af de mest værdifulde og likvide selskaber på tværs af landene i euroområdet og sektorer.

Rheinmetall erstatter Gucci-ejeren Kering SA i indekset, skriver Bloomberg.

Euro Stoxx 50 er en slags »Champions League« inden for europæiske aktier, siger Nordnets investeringsøkonom Per Hansen.

Rheinmetall-aktien er steget med mere end 200 procent i år. Det skyldes et boom i Europas militærudgifter og øgede sikkerhedsbudgetter i mange europæiske lande.

»Det er et udtryk for, at aktiekursen er steget helt, helt kolossalt. Det er et udtryk for, at investorerne sætter en meget højere pris på det, som Rheinmetall laver,« siger Per Hansen.

Bare i maj steg aktien med 26 procent, hvilket øgede firmaets markedsværdi til næsten 87 milliarder euro svarende til næsten 650 milliarder danske kroner.

Den markedsværdi gjorde Rheinmetall større end mere end halvdelen af de eksisterende medlemmer af aktieindekset Euro Stoxx 50-indeks.

Rheinmetall-aktien er steget cirka 1.800 procent, siden Rusland invaderede Ukraine i februar 2022. 

Og det vidner om en stor forandring, siger Per Hansen: Blandt både private og institutionelle investorer var våbenaktier blot for nogle år siden »non grata«, men sådan er det ikke længere i dag.

»En indlemmelse i et indeks som Euro Stoxx 50 viser, at våbenaktier er gået fra noget, som ingen vil røre ved, til noget, som ingen vil undvære.«

Den tid, hvor våbenaktier blev afskrevet som amoralske, virker nemlig til at være forbi, og flere privatinvestorer kaster deres opsparinger efter forsvarsindustrien.

Over det seneste år har danskerne mere end nogensinde før været på indkøb i de udenlandske forsvars- og våbeninvesteringsforeninger. Det viser nye tal fra investeringsplatformen Nordnet, som Berlingske tidligere har fået indsigt i.

Den ellers så brugte, kinesiske onlineplatform Temu oplever voldsomt faldende brugertal, efter at Donald Trump ved et dekret afskaffede muligheden for at få tilsendt småpakker, uden at der blev afregnet told.

Det daglige antal brugere af Temu i USA er i maj faldet med hele 58 procent, viser tal fra analyseselskabet Sensor Tower, som følger tæt med.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

2. maj fjernede Donald Trump toldfritagelsen for småpakker, kendt som »de minimis«. Indtil da havde varer til en værdi af op til 800 dollar (5.260 kroner) undgået at skulle svare told.

I stedet blev der lagt 120 procents told på alle småpakkerne.

Temu og modeplatformen Shein havde på rekordtid vundet sig store positioner inden for internethandel, fordi de kunne fremsende bestilte varer uden told. Dette har også været gældende i Europa. I Danmark har Temu været den næstmest benyttede netbutik for danskernes indkøb på nettet, kun overgået af tyske Zalando.

Tal fra konsulentfirmaet Bain & Company viser, at væksten for både Temu og Shein er dykket betydeligt siden nytår. Ved årsskiftet lå Temu 37,5 procent højere end et år tidligere, mens Sheins vækst havde været på 30,6 procent.

Betydeligt pres

Gjort op pr. 18. maj lå Temu kun 8,8 procent højere end året før, mens Shein lå 24,1 procent under sidste års niveau.

Tilbagegangen kunne også aflæses i Temu-ejer PDDs regnskab for 1. kvartal. Her var forventningerne til årets salg udeladt, og PDDs ledelse fortalte, at toldsatserne havde givet et betydeligt pres på dem, der sælger varer gennem Temu.

Alle pakker, som Temu sender til USA, skal nu følges af toldpapirer.

Dykket i USA modsvares af, at antallet af Temu-brugere uden for USA i 2. kvartal steg med 90 procent til 405 millioner månedligt aktive globalt.

Både Temu og Shein har hævet deres priser efter afskaffelsen af toldgrænsen.

EU arbejder på også at lægge afgift på alle småpakker, som hidtil har været undtaget told, hvis de var mindre end 150 euro (omkring 1.100 kroner) værd.

Det sker for at tvinge onlineplatformene til at blive momsregistrerede og samtidig holde dem ansvarlige for, at importerede varer overholder forbrugerbeskyttelsesreglerne og ikke indeholder forbudte stopper eller er til fare for børn.

Han er blevet beskyldt for både »bondefangeri« og »svindel for åbent tæppe«.

Men forretningsmanden Jesper »Kasi« Nielsen kan tilsyneladende med god samvittighed fortsætte den fidus, som har indbragt ham et stort tocifret millionbeløb.

I årevis har han udkæmpet et slagsmål mod sin tidligere arbejdsgiver, smykkefirmaet Pandora, hvor han mener at have hele 12 milliarder kroner til gode.

Og sideløbende har han solgt såkaldte miniandele af sin potentielle gevinst til private investorer.

For 10.000 kroner kan man for eksempel købe 0,001 procent af gevinsten.

På sin hjemmeside markedsfører Jesper Nielsen det selv som »en unik investeringsmulighed med højt afkast«, og indtil videre har fidusen angiveligt indbragt ham over 30 millioner kroner.

Både Pandora og Forbrugerrådet Tænk har dog kritiseret salget heftigt, og sidstnævnte har for nylig opfordret Finanstilsynet til at komme på banen.

Men tilsynet – som holder øje med investeringsfirmaer og andre finansielle virksomheder – melder nu hus forbi.

»Finanstilsynet har vurderet, at de udbudte miniandele ikke udgør finansielle instrumenter, der er omfattet af den finansielle regulering. Det betyder, at personer, der vælger at købe sådanne andele, ikke er omfattet af de investorbeskyttelsesregler, som gælder for regulerede finansielle produkter,« skriver tilsynet i en mail til Berlingske.

Tidligere har Pandora klaget over salget til Forbrugerombudsmanden.

Men her blev det slået fast, at Jesper Nielsen har skiltet tilstrækkeligt med den risiko, der følger med at købe hans andele.

»En fiktiv gevinst«

Kort fortalt handler slagsmålet om, at Jesper Nielsen i flere år ejede en del af Pandora, indtil han i 2010 blev købt ud.

Det skete til en pris på knap 400 millioner kroner plus en potentiel bonus – en såkaldt earn out – baseret på Pandoras indtjening over de kommende fem år.

Men da smykkekæmpen gjorde regningen op, var der 0 kroner til Jesper Nielsen, som blev rasende og tog sagen i voldgiftsretten.

Her faldt afgørelsen i 2021 ud til Pandoras fordel.

Men det fik ikke Jesper Nielsen til at opgive slagsmålet. 

Tværtimod har han siden forsøgt at få genoptaget voldgiftssagen, ligesom han har stævnet Pandora ved Retten på Frederiksberg.

Samtidig har han fortsat sit salg af miniandele, og det er faldet Pandora for brystet.

»Folk lokkes til at kaste deres opsparing efter en fiktiv gevinst, som aldrig nogensinde vil komme til udbetaling. Det eneste, man får ud af den investering, er at finansiere en konkursrytters livsstil på Mallorca,« har Pandoras advokat, Jeppe Jensen, tidligere udtalt til Berlingske.

»Vi undrer os over, at der tilsyneladende er frit spil for denne type bondefangeri, og håber, at Jesper Nielsen vil betale pengene tilbage til de mennesker, han har snydt,« tilføjede advokaten.

Samtidig advarede Forbrugerrådet Tænk mod, at man investerede i miniandelene.

»Det minder jo om et lotteri, hvor man hele tiden skruer på den potentielle gevinst for at lokke kunder til. Jesper Nielsen har tabt den her sag én gang allerede,« lød det i den forbindelse fra cheføkonom Morten Bruun Pedersen.

På vej i retten

Indtil videre har Jesper Nielsen ikke haft meget medvind i sin sag mod Pandora.

Som nævnt tabte han sagen i voldgiftsretten i 2021, og siden er forsøg på at få sagen genoptaget blevet afvist i både Sø- og Handelsretten samt Østre Landsret.

Men han kaster ikke håndklædet i ringen. 

Som nævnt har Jesper Nielsen og medlemmer af hans familie stævnet Pandora med et påstået krav om hele 12 milliarder kroner ved Retten på Frederiksberg.

Berlingske har spurgt retten, om stævningen er blevet optaget til behandling i retten.

»Sagen afventer berammelse hos retten,« lyder svaret fra Retten på Frederiksberg.

Hos Pandora har man dog hidtil taget stævningen med ro.

»Jesper Nielsen forsøger desperat at puste liv i et grundløst krav, der allerede er endelig afgjort i en voldgiftssag. Hverken Jesper Nielsen, hans mor eller hans søster har noget krav mod Pandora, så deres stævning er absurd,« har Jeppe Jensen, Pandoras advokat, skrevet i en mail til Berlingske.

Facebook og Instagram har sendt chokbølger gennem reklameverdenen med meddelelsen om, at de fra slutningen af næste år vil hjælpe annoncører med at bruge kunstig intelligens til at lave annoncer og målrette kampagner.

Fra sidst i 2026 er det målet, at man kan bruge Meta-koncernens annonceplatform til at skabe annoncerne og sætte hele kampagnen op med hjælp fra kunstig intelligens, så alt er klar, skriver den amerikanske finansavis The Wall Street Journal.

Allerede nu tilbyder de sociale medier værktøjer, hvor kunstig intelligens kan tilpasse nuværende annoncer, før de vises på Facebook og Instagram. Men med de kommende værktøjer vil også hele skabelsen af en kampagne, planlægningen af dens udførelse og andet arbejde, som i dag ligger hos reklamebureauer, kunne klares direkte af annoncøren selv.

Det skal give mindre virksomheder med små budgetter flere muligheder, når de med billeder, filmklip og tekst kan få teknologien til at hjælpe med at gøre annoncerne klar, lyder bevæggrundene.

Det børsnoterede Meta, der har topchef Mark Zuckerberg som bestemmende ejer, ejer også kommunikationsmediet WhatsApp. Koncernen omsætter årligt for 160 milliarder dollar (omkring en billion kroner) på annoncering, der er den absolutte hovedindtægtskilde.

Alene i Europa havde koncernen i 2024 en omsætning på 38,8 milliarder dollar (253,5 milliarder kroner).

Reklamebureauers aktiekurser faldt

Udmeldingerne fra Meta smittede da også straks af på aktiekursen i nogle af verdens store reklamebureauer, der oplevede fald på mellem tre og fire procent i kurserne.

Mark Zuckerberg har stort fokus på kunstig intelligens, både til annoncer og som en måde, der gør, at Facebook, Instagram og WhatsApp kan holde længere på brugerne. Han har tidligere ytret sig om, at de lige nu sammenlagt 3,43 milliarder dagligt aktive brugere af koncernens medier skal have flere venner med kunstig intelligens end almindelige menneskevenner.

Meta-koncernen har sat mellem 64 og 72 milliarder dollar af til over det næste år at investere i især udbygning af sin infrastruktur, så den kan håndtere større brug af kunstig intelligens, som kræver betydelige datamængder.

Også konkurrerende sociale medier som Snap, Pinterest og Reddit investerer heftigt i kunstig intelligens og maskinlæring for at tiltrække annoncører på et marked, hvor konkurrencen konstant bliver hårdere.

Internetgiganten Google og ChatGPT-ejer OpenAI har lanceret værktøjer, som ved brug af kunstig intelligens kan skabe filmklip og videoer. Hidtil har annoncører dog holdt sig tilbage fra at anvende dem af frygt for deres varemærkers ry og rygte og for at sikre kvaliteten i annonceringen.

EU stiller krav om, at det skal fremgå, hvis billeder og filmklip er produceret ved brug af kunstig intelligens.

Danske elbilejere rammes nu af heftige regninger på reparationer, efter at fabriksgarantien på de tidligt købte elbiler er udløbet.

Værkstedsregninger kan snildt ende på 30.000-50.000 kroner, hvis en elektronisk komponent går itu, og hvis selve elmotoren går i stykker, kan det godt løbe op i 80.000-100.000 kroner. Reparationerne på de elektroniktunge elbiler kan blive så dyre, at mange bliver nødt til at skille sig af med bilen, skriver Jyllands-Posten.

»Det tror jeg desværre, vi kommer til at se mere af. At folk simpelthen ikke har råd til at reparere de her elbiler,« siger Yasser Abaiji, der er teknisk konsulent hos FDM gennem 10 år.

Bremser, styretøj og undervognskomponenter rammes oftest af fejl på elbiler, men det er elektronikken, der sender regningen i vejret, hvis garantien er udløbet.

Ifølge brancheorganisationen Mobility Denmark (tidligere De Danske Bilimportører) udgjorde elbiler 61 procent af det samlede bilsalg i maj. Det er en anelse færre end i april, hvor 63,28 procent var elbiler.

En analyse fra FDM Test & Bilsyn viser, at ni procent af alle sammenlagt 28.000 elbiler, der var til syn i 2024 for første gang, dumpede. Teslas Model 3, som tidligere var en af de bedstsælgende elbiler, havde dog en kæmpe dumpeprocent. Næsten hver fjerde gik ikke igennem.

Donald Trumps vilde sving med toldhammeren har ironisk nok givet ærkerivalen Kina vind i sejlene.

En ny undersøgelse fra det amerikanske analyseinstitut Morning Consult viser således, at det internationale samfund nu ser mere positivt på Kina end på USA.

Det er første gang, det er sket, siden undersøgelsen for første gang blev lavet i 2020. Kun i Rusland ser man mere positivt på USA, efter at Donald Trump igen indtog Det Hvide Hus.

I undersøgelsen har 41 lande løbende vurderet synet på de to rivaliserende stormagter USA og Kina, og allerede i januar kunne det ses, at USAs omdømme var i frit fald.

Omkring april og maj skete der dog for alvor en stor udvikling, da de to landes omdømme blev vendt op og ned. I slutningen af maj scorede Kina således 8,8 point i undersøgelsen mod USAs resultat på -1,5.

Det nye magtforhold er opsigtsvækkende, fordi Kina ellers længe har haft problemer med omdømme og blød magt. Omvendt har USA længe været foregangsland i den internationale liberale verdensorden.

Men med Donald Trumps toldkrig og snævre forfølgelse af nationale interesser er situationen nu en anden, vurderer Andreas Bøje Forsby, der er seniorforsker i udenrigspolitik og diplomati hos Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).

»Det er klart, at hvis Trump-administrationen konstant fremturer med trusler om straftold og i det hele taget sætter USAs interesser først og højest i alle sammenhænge, får det indflydelse på, hvordan USA bliver betragtet rundt omkring i verden,« siger han.

Mindre populær end Putin og Jinping

I maj var en lignende verdensomspændende undersøgelse også dårligt nyt for Donald Trump.

Her viste en meningsmåling foretaget for Alliance of Democracies, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, og Kinas præsident, Xi Jinping, begge var mere populære end Trump.

Hele 57 procent af de over 111.000 adspurgte fordelt på 100 lande svarede, at de generelt havde et negativt indtryk af Trump.

Samme tal var 49 procent for Vladimir Putin og 31 procent for Xi Jinping.

Andreas Bøje Forsby fra DIIS påpeger dog, at det ikke betyder, at skepsissen over for Kina pludselig er forduftet, og problemerne er glemt.

»Men fordi USA og Kina er de suverænt mest magtfulde stater i det internationale system, er der i en vis forstand tale om et nulsumsspil, hvad angår omverdenens vurdering af, hvem der er bedst til at varetage det internationale samfunds regler og interesser. Så når USA virkelig får et hak i tuden i øjeblikket, vil det gavne Kina relativt set,« siger han.

Måske fortsætter nedturen endnu mere.

Mens USA de seneste måneder har lukket sig mere og mere om sig selv, forsøger Beijing nemlig at drage fordel af det.

»Kina forsøger i øjeblikket at promovere sig selv som dem, der holder hånden under frihandel og et multilateralt, regelbaseret internationalt system. Men set fra især de vestlige landes perspektiv er Kina fortsat en problematisk samarbejdspartner og en utroværdig garant for en post-amerikansk international orden,« siger Andreas Bøje Forsby.