Verdens største pornonetsted trækker sig ud af Frankrig i protest mod krav om, at brugernes alder skal kontrolleres.

Selskabet Aylo (tidligere Mindgeek), som står bag Pornhub og en række andre pornonetsteder som Youporn og RedTube, mener, at den nye franske lovgivning udgør en risiko for privatlivets fred. I stedet bør kontrollen af folks alder for at sikre, at de er fyldt 18 år, ske på den computer, tablet eller mobiltelefon, som de bruger, og ikke med kreditkort eller ID-dokumenter ude på de enkelte netadresser.

Fra onsdag mødes besøgende fra Frankrig med en besked om, at der ikke længere er adgang. Beskeden ledsages af den franske kunstner Eugène Delacroix' velkendte billede »Friheden fører folket på barrikaderne«, som forestiller et slag under Julirevolutionen i 1830, hvor en kvinde med blottede bryster i trumf hæver det franske flag mod himlen.

»Jeg kan bekræfte, at Aylo har truffet den vanskelige beslutning om at lukek for adgangen til sine brugeruploadede platforme (Pornhub, YouPorn, RedTube) i Frankrig. Vi vil bruge vores platforme til direkte at henvende os til det franske publikum i morgen,« lød det fra en talsmand for Pornhub tirsdag.

Pornhub er den mest besøgte pornoadresse på internettet, og Frankrig er Aylos største marked efter USA, der topper antallet af besøgende.

Aylo spærrer allerede for besøgende fra en række amerikanske delstater, som også har indført alderskontrol.

Frankrig har gradvis indført alderskontrol på netsteder med voksenindhold. For at kunne sikre folks privatliv kræves det, at selskaberne bag netsiderne tilbyder en mulighed for, at man gennem en tredjepart kan bekræfte sin alder, således at netsiderne selv ikke ser brugernes oplysninger.

Kulturminister: »Så meget bedre«, at de lukker

Aylo mener imidlertid ikke, at dette er en effektiv måde, og at det udsætter brugerne for at få deres data hacket eller stjålet. I stedet bør man allerede som bruger af Microsoft Windows, Apple iOS eller Google Android blive bedt om at bekræfte sin alder.

»Google, Apple og Microsoft har alle muligheden indbygget i deres styresystem, så brugerens alder kan bekræftes på styresystemsniveau eller ude på det enkelte udstyr,« siger Solomon Friedman fra Aytols ejerselskab, den canadiske kapitalfond Ethical Capital Partners, ifølge The Guardian.

Den franske kulturminister, Aurore Berge, skriver på det sociale medie X, at hun finder det »så meget bedre«, hvis Pornhub og andre pornosider lukker for adgangen fra franske brugere frem for at »rette ind efter vores lovgivning«.

»Det vil føre til mindre voldeligt, nedsættende og udmygende indhold, som bliver tilgængeligt for mindreårige i Frankrig,« skriver hun.

Ifølge de franske telemyndigheder, Arcom, tilgår 2,3 millioner mindreårige i Frankrig hver måned pornosider på nettet, selv om deres adgang burde være blokeret.

EU-Kommissionen satte for en uge siden en undersøgelse i gang af, om Pornhub og tre andre pornohjemmesider gør tilstrækkeligt for at beskytte børn.

Storbritannien har netop indført en lov om alderskontrol, som gælder fra juli. Her skal alle internetplatforme have indført en »robust« alderskontrol. Det kan for eksempel være ansigtsgenkendelsessoftware, der skal anslå brugerens alder.

BBC har uden at få svar spurgt Aylo, om det vil betyde, at selskabet også lukker for britiske brugere.

Jagten på at skaffe strøm nok til at holde kunstig intelligens kørende har fået Facebook-koncernen til at indgå en 20-årig kontrakt med USAs største ejer af atomkraftværker.

Meta, som er hovedselskab for Facebook, Instagram og WhatsApp, følger dermed i hælene på Microsoft, som i efteråret 2024 også fik en 20-årig aftale på plads, der genåbner det atomkraftværk på Tremileøen, som i 1979 var centrum for den værste atomulykke i landet og har været lukket i fem år.

Også Amazon og Google har indgået aftaler med atomkraftværker.

Hverken Meta eller Microsoft har offentliggjort, hvad de betaler for aftalen, der skal skaffe tilstrækkeligt med strøm til de kraftfulde computerservere, som den kunstige intelligens kører på i de store og stadigt flere datacentre.

Analysefirmaet Jefferies LLC anslår dog, at Meta kommer til at betale omkring 80 dollar (524 kroner) pr. megawatt-time fra atomkraftværket i Clinton omkring 250 kilometer sydvest for Chicago i den amerikanske delstat Illinois fra juni 2027, mens det anslås, at Microsoft skal af med 110 dollar pr. megawatt-time for sin aftale. 

Her spiller det ind, at værket på Tremileøen skal genstartes fra 2028, hvilket ventes at koste 1,6 milliarder dollar (10,5 milliarder kroner).

Atomkraftenergi er generelt dyrere end energi skabt ved fossile brændstoffer, men fordi atomkraftenergi næsten ikke udleder CO₂, er teknologigiganternes satsning på atomkraft en del af løsningen på at nå deres klimamål og blive helt CO₂-frie i 2030. 

Atomenergi anses bredt for at være en mere pålidelig energikilde end solceller og vindmøller, der er afhængige af vejrforholdene.

Kæmper for at nå lovede klimamål

Det er den strømslugende databehandling, som kunstig intelligens foretager, som gør elmålerne glohede i gigantens mange datacentre verden over. 

Her befinder sig stærkt avanceret computerudstyr med solide hestekræfter, som arbejder, når Googles og Microsofts – og alle andre teknologigiganters – mange tjenester og produkter bruges. 

Når udstyret arbejder på højtryk, udvikles der store mængder af varme. Den varme skal væk for at undgå, at udstyret brænder sammen, og derfor skal det i større og større omfang køles ned.

Det sker i stigende grad ved, at datacentre – som flere lande nu trækker i håndbremsen for – placeres i kolde områder af verden, så den naturligt kølige luft udenfor kan anvendes til formålet, ligesom varmen bruges til at varme vand op, som så kan sendes videre i lokale fjernvarmesystemer og på den måde »genbruges«.

I sommeren og efteråret 2024 måtte både Google og Microsoft melde ud, at de kæmper for at fastholde deres mål om at være fuldt CO₂-frie i 2030. Årsagen er den strømslugende databehandling i datacentrene.

Googles udledninger var på næsten fem år steget med 48 procent og udgjorde i 2023 14,3 millioner ton CO₂. Microsofts udledninger var siden 2020 steget med omkring en tredjedel.

Atomkraftværker stod i 2023 ifølge de amerikanske energimyndigheder for 18,6 procent af den samlede elektricitetsproduktion i USA.

Meta-koncernen har sat mellem 64 og 72 milliarder dollar af til over det næste år at investere i især udbygning af sin infrastruktur, så den kan håndtere større brug af kunstig intelligens.

Meget skal ifølge økonomer ændre sig, hvis ikke Den Europæiske Centralbank torsdag sænker sin indlånsrente med yderligere 0,25 procentpoint, så den fremover hedder 2,0 procent.

Lige så sikkert skulle det være, at Nationalbanken kort efter følger trop og sænker sin ledende rente.

Fordi det er forventet, at det sker, vil rentenedsættelsen i sig selv ikke rykke ret meget på de finansielle markeder, men den får betydning for en særlig gruppe boligejere.

Der er tale om de omkring 300.000 af slagsen, der sidder med et boliglån, hvis rente afhænger af den såkaldte Cita 6-rente, og som får ny rente hvert halve år.

De vil allerede i næste termin kunne mærke den lavere rente, fortæller Brian Friis Helmer, der er privatøkonom i Arbejdernes Landsbank.

- I øjeblikket ligner det, at der kan blive barberet omkring 0,6 procentpoint af renten i forhold til seneste rentefastsættelse ved årsskiftet.

- Det vil betyde besparelser på op mod 400 kroner om måneden efter skat per lånt million, som kommer oven i de ydelsesfald, der blev udfaldet ved årsskiftet, siger han.

Hvis renten som forventet sænkes, vil det være ottende gang inden for et år, at det sker. Spørgsmålet er så, om rentefaldene fortsætter herfra.

- Det er ikke utænkeligt, at ECB trykker flere gange på renteknappen i efteråret, som så kan sende F-kort-renten et lille stykke længere ned, men vi har ikke efter vores opfattelse udsigt til kæmpe rentedyk herfra, siger Brian Friis Helmer.

Tirsdag kom der nye tal for inflationen i de lande, der bruger euroen som valuta.

De viste, at den i april var faldet til 1,9 procent og dermed ser ud til at have stabiliseret sig omkring de 2 procent, som er ECB's langsigtede mål.

Renterne blev i sin tid hævet netop for at få inflationen, der steg kraftigt i efteråret 2022, under kontrol. Højere renter dæmper efterspørgslen, som igen dæmper inflationen.

Efter at inflationen er faldet igen, har ECB sænket renterne igen, for at sikre at den europæiske økonomi ikke går i stå.

Balancegangen består i ikke at sænke renterne så meget, så man øger efterspørgslen i den grad, at priserne begynder at stige igen.

Men fordi renteændringer ofte kan være mange måneder om at slå igennem, så fægter centralbankerne tit en smule i blinde, når de skal tage rentebeslutninger.

/ritzau/

20.000 ansatte hos den tyske bilgigant Volkswagen (VW) har indvilliget i frivilligt at forlade selskabet senest i 2030 som led i en større omlægning, der skal skære ned på koncernens omkostninger.

Volkwagens koncernpersonaledirektør og medlem af bestyrelsen, Gunnar Kilian, bekræfter over for nyhedsbureauet Bloomberg, at fratrædelseskontrakterne allerede er underskrevet.

Volkswagen er Europas største bilproducent og verdens næststørste efter japanske Toyota. Stigende omkostninger i forbindelse med omstillingen fra produktion af benzin- og dieselbiler til elbiler og øget konkurrence på det store, kinesiske bilmarked har lagt pres på VWs økonomi.

I december blev det efter flere strejker mod historiske lukninger af fabrikker i Tyskland og fyringer blandt de 120.000 ansatte i landet aftalt, at bilproduktionen nedsættes med flere end 700.000 biler, og at der samtidig skal skæres ned på arbejdsstyrken, således at 35.000 stillinger nedlægges frem mod udgangen af dette årti. 

Det svarer til omkring 12 procent af alle Volkswagens ansatte i Tyskland.

Også Audi og Porsche, der indgår i VW-koncernen, er i gang med at skære ned på bemandingen for at få styr på omkostningerne.

»Målbare fremskridt«

»Med målbare fremskridt i fabriksomkostningerne i Wolfsburg (hvor Volkswagen har hovedsæde, red.) og socialt ansvarlige jobnedskæringer på Volkswagen AGs seks tyske fabrikker alene sætter vi fart på vores omstilling,« siger personaledirektør Gunnar Kilian.

De 20.000 fratrædelser, som nu er aftalt, betyder, at:

• De ansatte stopper før pensionsalderen 
• Når de faktisk når pensionsalderen
• Når deres aftaler slutter

Det store flertal vil gå fra, når de pensioneres.

Bilgiganten satte i 2024 900 millioner euro (6,7 milliarder kroner) af til fratrædelsesordninger.

Volkswagen-koncernen ejer i alt ti bilmærker, heriblandt også Skoda.

Volkswagen er danskernes favoritbilmærke. I januar-maj i år er der herhjemme solgt 11.889 VW-biler, hvilket er en klar førsteplads. Herefter følger Skoda som nummer to med et bilsalg på 5.948 biler, mens Toyota som nummer tre har solgt 5.533 biler på fem måneder, viser tal fra brancheorganisationen Mobility Denmark (tidligere De Danske Bilimportører).

God morgen til onsdagens Business-overblik i nyt og klarere design!

Lad os komme i gang:

Lønreguleringer flere gange om året har betydet, at kvinder nu tjener mere end mænd hos medicinalgiganten Novo Nordisk.

Det opsigtsvækkende resultat kan læses af en analyse fra revisions- og konsulenthuset Deloitte, som har opgjort løbgabet i 21 af de 25 virksomheder med de mest handlede aktier herhjemme, C25, skriver Finans. I virksomhederne svinger løngabet mellem kvinder og mænd mellem -3 og +38 procent.

Lønforskellen mellem kvindelige og mandlige ansatte hos Novo Nordisk er nu på tre procent i kvindernes favør målt på tværs af stillingsniveauer, stillingsbetegnelser og geografi. Ifølge Danmarks Statistik tjener danske kvinder generelt 12,3 procent mindre end danske mænd.

Hver tredje måned gennemgår Novo Nordisk de ansattes lønninger for forskelle for at sikre, at »personer med lignende roller og ansvar får en retfærdig kompensation, uanset baggrund, løn eller etnicitet«.

Status på markederne

Dagens vigtige

Med »nederdrægtig« metode narrer falske bankbude ældre. På blot et døgn blev tre kvinder fra Nordskælland ofre for et grænseoverskridende bedrageri i deres hjem. Hver måned bedrages op mod 200 danskere af en »mand fra banken«, der udnytter ældres tillid og sender falske bude for at hente betalingskort og værdier. 

Det er en »uhyggelig og intimiderende« form for svindel, lyder det fra Finans Danmark over for Berlingske Business.

**

Vestager spår en »gylden tidsalder« for Europa. Donald Trump har permanent skadet forholdet mellem EU og USA, mener den magtfulde, tidligere danske EU-kommissær Margrethe Vestager. 

Hun forudser en »gylden tidsalder« for Europa, fordi situationen kan fremtvinge reformer, som ikke tidligere har været politisk mulige. »Europa udvikler sig, når der er krise. Men når der ikke er krise, så tager vi i sommerhus, og vi får ikke gjort det, vi burde,« er Vestagers vurdering ifølge Børsen.

**

Utilfreds aktionær vil stoppe bankfusion. En aktionær, som for en måned siden fik udskiftet hele bestyrelsen i en anden virksomhed, forsøger nu at stoppe en bankfusion ved at gennemtvinge ændringer i Nordfyns Bank ved at samle stemmer forud for generalforsamlingen 18. juni, skriver Finans. 

Jakob Have ejer gennem kapitalforvalteren Nordic Compound Invest mindre end fem procent af Nordfyns Bank og mener ikke, at aktionærerne får den rette pris for aktierne i fusionen med Fynske Bank.

**

Han splittede dansk industrigigant til atomer – nu bor virksomheden på anden sal i Brøndby og er 30 milliarder værd. Nilfisk-støvsugere, Nimbus-motorcykler og kabler, der lagde fundamentet for telefonnettet, blev skabt i samme danske virksomhed. 

Men pludseligt skyllede globale forandringer ind over den traditionsrige virksomhed og gjorde det nødvendigt at splitte industrigiganten op i små bidder, skriver Berlingske Business.

**

Trumps straftold er nu fordoblet. USA har klokken 6.01 fordoblet straftolden på stål og aluminium til 50 procent.

Business-overblikket holder ferie torsdag og fredag i denne uge. God dag!

En amerikansk fordobling af importtolden på stål og aluminium fra 25 til 50 procent er onsdag morgen klokken 06.01 trådt i kraft.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

USA's præsident, Donald Trump, varslede forøgelsen fredag i sidste uge under et besøg hos stålproducenten U.S. Steel i delstaten Pennsylvania.

- Vi vil forhøje told på stål fra 25 procent til 50 procent, hvilket vil sikre stålindustrien yderligere, sagde præsidenten i talen til stålarbejderne i U.S. Steel.

Samme dag meddelte Trump på sit sociale medie, Truth Social, at også tolden på aluminium ville blive forhøjet.

Tirsdag aften underskrev Trump så det dekret, der formelt øger tolden på import af de to metaller, efter at han i marts indførte en told på 25 procent.

Økonomisk rådgiver i Det Hvide Hus Kevin Hassett forklarer, at der ligger beregninger til grund for toldforøgelsen.

- Vi begyndte på 25 (procent, red.), men efter at vi havde læst endnu mere på tallene, indså vi, at det var en stor hjælp, men der var behov for endnu mere hjælp.

- Derfor begynder vi med 50 (procent, red.) fra i morgen (onsdag, red.), siger Kevin Hassett ifølge Reuters.

Toldforøgelsen gælder for alle lande med undtagelse af Storbritannien, der har aftalt en toldpause på 90 dage med USA. Storbritanniens aftale med USA gælder som minimum frem til 9. juli.

Tirsdag har Mexico anmodet om at blive fritaget for ståltolden på 50 procent. Økonomiminister Marcelo Ebrard mener ikke, at fordoblingen giver "mening", da USA eksporterer mere stål til Mexico, end USA importerer.

USA-chef hos brancheorganisationen Dansk Erhverv, Søren Friis Hansen, sagde i sidste uge, at toldforhøjelsen på stål og aluminium vil påvirke allerede ramte danske virksomheder.

- Eskalationen fra Trump rammer danske virksomheder, som producerer komponenter og varer i metal til det amerikanske marked, hvoraf mange allerede er hårdt ramt.

- Indirekte er det med til at hælde yderligere kølervæske på den økonomiske optimisme i USA, skrev Søren Friis Hansen i en kommentar.

/ritzau/

Hver dag bliver næsten syv danskere udsat for den grænseoverskridende metode.

En »mand fra banken« ringer og foregiver, at vedkommendes betalingskort er ved at blive misbrugt, og at opsparingen er i fare for at falde i de forkerte hænder.

Men svindlen er først lige begyndt.

Manden i telefonen vil sende et bankbud ud for at hente kortet og koden og bringe det i sikkerhed i banken.

Herefter bliver kortet lænset.

Ofte lykkes det også svindlerne at overtale ofrene til at udlevere smykker og andre værdigenstande under påskud af at ville hjælpe.

Sådan er knap 600 danskere blevet svindlet i årets første tre måneder af falske bankbude, der franarrer danskerne millioner i deres eget hjem.

Det viser nye tal fra bankernes interesseorganisation, Finans Danmark.

»Det er uhyggeligt og grænseoverskridende, når svindlere tropper op i folks eget hjem og tager nogle ting ud af deres varetægt og påstår, at de kan opbevare dem sikkert,« siger digitaliseringsdirektør Michael Busk-Jepsen, som advarer mod den »intimiderende« svindel.

Mens det sidste år var omkring 160 danskere, der hver måned blev ofre for svindlen, er det nu knap 200, der snydes af de falske bude.

På tre måneder lykkedes det svindlerne at slippe afsted med samlet 8,4 millioner kroner, hvilket svarer til 2,8 millioner kroner om måneden i gennemsnit.

Sidste år endte i gennemsnit omkring to millioner kroner hver måned i de kriminelles lommer.

Selvom både antallet af sager og beløbet, der stjæles, tilsyneladende er stigende, er meldingen fra bankerne, at udviklingen er »stagnerende«.

Det fortæller Michael Busk-Jepsen, som henviser til, at der endnu ikke kan sammenlignes, da tal for andet kvartal endnu ikke er indhentet.

Særlig gruppe i fare

At kriminelle udgiver sig for at være bankbude, er dog fortsat en relativt ny type svindel, som har taget fart det seneste år.

Det er en atypisk form for bedrageri, da kriminelle hidtil har foretrukket at svindle på afstand, lyder det.

»Man kan forestille sig, at der kommer mere af denne her kriminalitet, hvor de kriminelle bliver mere risikovillige,« vurderer Michael Busk-Jepsen.

For samtidig er mængden af såkaldt netbanksvindel faldende. Som Berlingske tidligere har beskrevet, endte knap 7.000 bankkunder sidste år med at blive manipuleret til at overføre penge til kriminelles konti, mens det året før var over 9000.

Tallene viste imidlertid også, at »bekendt i knibe-svindel«, hvor svindlere udgiver sig for at være en ven, bekendt eller et familiemedlem, der akut mangler penge, har været i voldsom vækst.

Mens der i 2023 blev anmeldt omkring 500 sager, steg antallet til knap 3.900 sidste år. En stigning på over 600 procent.

Og uanset om det er falske bankbude, netbanksvindel eller »bekendt i knibe«-svindel, så udnytter svindlerne ofrenes tillid til samfundet, fortæller Michael Busk-Jepsen.

Det ses hos de falske bankbude, hvor fremgangsmåden ofte er den samme.

Typisk er svindlerne unge mænd, der arbejder i grupper, hvor én ringer og udgiver sig for at være fra offerets bank, mens en anden møder op foran vedkommendes hoveddør.

De er ofte tillidsvækkende og bliver hele tiden bedre og bedre til at finde på troværdige historier, som får ofrene til at tro, at de bliver hjulpet af svindlerne.

Og det er særligt én gruppe af danskere, som de falske bankbude går efter, lyder det fra Finans Danmark.

»Når man kigger på politiets meddelelser, kan vi se, at det virker som systematisk svindel, der bliver begået af flere kriminelle i forening, og noget, man har specialiseret sig i,« siger Michael Busk-Jepsen og fortæller, at ofrene typisk er over 80 år.

»Der er desværre nogen derude, som har udset sig denne her målgruppe og systematisk går efter dem. Vi ser heldigvis også, at politiet får nogle af de her gerningsmænd anholdt og dømt,« tilføjer han.

Senest i starten af maj blev en 25-årig mand fra Rødovre dømt for bedrageri efter at have franarret 15 ældre kreditkort og koder i blandt andet Varde- og Esbjergområdet.

Af en pressemeddelelse fra Syd- og Sønderjyllands Politi fremgår det, at manden på knap 14 dage fik udleveret kontanter og hævede pengebeløb for omkring 360.000 kroner.

Truet til at udlevere smykker

Selvom flere unge mænd er blevet fanget og dømt, bliver talrige ældre danskere fortsat bedraget af de falske bankbude, lyder det fra Finans Danmark.

Et billede, der bekræftes af en række af politiets døgnrapporter, som Berlingske har gennemgået.

Eksempelvis anmeldte tre ældre kvinder fra Nordsjælland i midten af marts tre næsten enslydende bedragerisager.

Her blev en 82-årig kvinde fra Gentofte ringet op af »Martin«, der udgav sig for at være fra hendes pengeinstitut og sendte en mand ud til hendes adresse for at afhente kreditkort og kode.

Kort efter blev et større beløb hævet på hendes konto, fremgår det af døgnrapporten.

Samme dag troppede en mand op foran en 83-årig kvindes hoveddør i Humlebæk. Hun forklarede siden til politiet, at hun var blevet truet til at udlevere sit betalingskort og smykker til manden, der ligeledes påstod at komme fra hendes bank.

Typiske eksempler på, hvordan de falske bankbude opererer.

»I de her sager er det ældre mennesker, som er vant til at fæstne tillid til yngre personer, og den tillid kan man desværre misbruge. De tror oprigtigt, at de bliver hjulpet, men i virkeligheden bliver de svindlet på den mest nederdrægtige, uhyggelige og intimiderende vis,« siger Michael Busk-Jepsen.

Både politiet, Finans Danmark og bankerne selv – herunder Nordea – har advaret mod svindlen og understreger, at bankerne aldrig vil sende bude ud til deres kunders adresser.

Derfor opfordres pårørende til at tale med forældre og bedsteforældre om at være på vagt.

For når man først har udleveret betalingskort, kode og smykker, er det for sent at stoppe svindlen, og pengene er som regel tabt, fordi man selv har overladt sine værdier til de kriminelle.

Klubben af verdens rigeste er blevet større. Men i Danmark er flere røget af listen.

På trods af pæne afkast på aktiemarkederne sidste år har flere af de rigeste danskere haft svært ved at holde på millionerne målt i dollar.

Det fremgår af den årlige World Wealth Report, som konsulentfirmaet Capgemini står bag.

Antallet af danskere, der sidste år havde en investerbar formue på mere end en million dollar, er faldet med 2,3 procent sammenlignet med 2023.

Det betyder, at 2.840 danskere er gledet ud af den eksklusive klub af verdens allerrigeste, der på verdensplan tæller 23.413.200 personer ifølge rapporten.

For at kunne kalde sig dollarmillionær skal man have en likvid formue, der svarer til mindst en million dollar. Det svarer til cirka 6,5 millioner kroner.

På europæisk plan svandt populationen af dollarmillionærer ind sidste år.

»Nedgangen i Europa var drevet af økonomisk stagnation i nogle af de største lande, herunder Storbritannien, Frankrig og Tyskland, hvor henholdsvis 14.000, 21.000 og 41.000 personer mistede deres status som dollarmillionærer,« siger Søren Luplau-Pagh, der er administrerende direktør i Capgemini Danmark.

Søren Luplau-Pagh bider også mærke i, at der var en mindre tilbagegang af dollarmillionærer i Danmark, selv om der generelt set var pæne afkast på aktiemarkedet i 2024.

»Men den samlede formue, de 117.050 rigeste danskere sidder på, er dog stort set uforandret og svarer omregnet til 1871 milliarder kroner. Det ser ud til, at tendensen er, at rigdom konsolideres hos de allerrigeste, og det er også det, vi ser i Danmark,« siger han.

Tallene fra 2024 viser, at der var 117.050 dollarmillionærer i Danmark. Størstedelen af danske dollarmillionærer råder over en investerbar formue på mellem en til fem millioner dollar. Den gruppe omfatter 109.420 danskere.

7.270 danskere er i gruppen over dollarmillionærer, der råder over fem til 30 millioner dollar. De ultrarige, som råder over mere end 30 millioner dollar, omfatter 360 danskere.

De 360 ultrarige danskeres investerbare formue har samlet rundet 26,7 milliarder dollar. Det svarer til omkring 175 milliarder kroner.

Antallet af dollarmillionærer i Danmark ligger stadig under 2021-niveauet, hvor der i alt var 123.300 danskere med en investerbar formue på mere end en million dollar.

På globalt plan voksede andelen af de allerrigeste også sidste år.

»Denne kategori af velhavere, der har en formue på mere end 30 millioner dollar, voksede sidste år med 6,2 procent,« siger Søren Luplau-Pagh.

/ritzau/

Nigeria importerer køer fra Danmark som en del af en plan for at blive mere selvforsynende med mælk.

Nigerias minister for kvægbrug, Idi Maiha, fortæller til nyhedsbureauet Reuters, at det afrikanske land vil fordoble mælkeproduktionen og begrænse en stor import af mælkeprodukter.

- Vores mål er ambitiøst, men opnåeligt: Vi vil fordoble Nigerias mælkeproduktion fra 700.000 ton til 1,4 millioner ton årligt inden for de næste fem år, siger han.

Selv om Nigeria har en af de største kvægbestande i Afrika, så producerer landets mere end 20 millioner køer ikke store mængder mælk og slet ikke nok til at imødekomme behovet.

Med et årligt forbrug på 1,6 millioner ton mælk må Nigeria derfor importere 60 procent af den mælk, som landets befolkning drikker.

En nigeriansk farm har ifølge ministeren for kvægbrug allerede importeret mere end 200 kvier fra Danmark.

Kvierne skal ifølge Idi Maiha bruges til at opbygge en stor besætning af malkekøer gennem "intensiv avl".

Det er ikke kun danske kvier, der skal hjælpe Nigeria med at nå målsætningen om en fordobling af mælkeproduktionen. Der arbejdes også på at forbedre kvaliteten af foder.

Det afrikanske land har for nylig registreret otte nye græsarter. Det er første gang i 48 år, at der er registreret nye græsarter.

Der er desuden udarbejdet en national strategi for animalske ressourcer.

Ministeren for kvægbrug har en forhåbning om, at Nigeria kan nå sine målsætninger.

- Vi har i forvejen mere end 20,9 millioner kvæg, 60 millioner får og 1,4 millioner geder, så vi starter ikke fra nul. Vi bygger på fra et stærkt ståsted, siger Idi Maiha.

Nigeria er Afrikas største land befolkningsmæssigt med omkring 230 millioner indbyggere.

/ritzau/