Novo Nordisk-aktien dykker for tredje dag i træk.

I skrivende stund er aktien nede med 1,5 procent.

Dermed fortsætter nedturen for Danmarks mest værdifulde selskab. 

Tirsdag faldt aktien 23 procent, da Novo Nordisk meldte ud om en markant nedjustering, og i går fortsatte faldet, da Novo-aktien mistede endnu 6 procent.

I løbet af året har Novo Nordisk-aktien nu tabt knap 50 procent af sin værdi.

Mange danskere har de seneste dage brugt de store kursfald til at købe op i Novo-aktien. Aktien er allerede den mest ejede blandt danskere, der handler med aktier.

Oskar Barner Bernhardtsen, der er investeringsstrateg i Saxo Bank, opfordrer nu de danske aktiehandlere til at tænke sig om.

»Folk køber op med arme og ben, og jeg forstår godt, man er fristet. Men ro på,« siger han til Euroinvestor.

Saxo Banks egne tal viser, at Novo Nordisk-aktier i gennemsnit fylder 10 procent i kundernes porteføljer. Det er rigtig meget, hvis man ønsker at følge det generelle råd om at have en bred portefølje.

»Det er ikke, fordi man ikke skal købe Novo-aktien, hvis ikke man har den, men man skal vurdere, hvor meget den fylder i forhold til hvor stort aktiemarkedet er derude.«

Novo-aktiens nedtur har stået på siden sommeren 2024, hvor aktien toppede. Siden er der skåret omkring to tredjedele af selskabets værdi.

Novo Nordisk står over for en række udfordringer – særligt på det amerikanske marked.

Da selskabet tirsdag nedjusterede forventningerne, blev det blandt andet begrundet med, at der fortsat produceres og sælges kopivarianter af vægttabsmidlet Wegovy, på trods af at midlet ikke længere er i mangel.

I USA er det lovligt for såkaldte compounders at producere og sælge kopier af medicin, der er mangel på.

I første del af 2025 var der mangel på Wegovy, men det lykkedes Novo Nordisk at skrue så meget op for produktionen, at midlet blev fjernet fra mangellisten.

Salget af kopivarianterne skulle stoppe senest 22. maj. Men ifølge Novo Nordisk finder salget altså fortsat sted, og det går ud over salget af Wegovy, lyder det.

Nu forventer Novo Nordisk, at omsætningen vil vokse med mellem 8 og 14 procent i 2025 mod tidligere forventede 13 til 21 procent.

Luftfartskoncernen Air France-KLM har øget både sin omsætning og sin indtjening i andet kvartal.

Her tjente selskabet 649 millioner euro, hvilket svarer til omkring 4,8 milliarder kroner. Det er knap fire gange så meget som i samme kvartal året før.

Det viser Air France-KLM's regnskab for andet kvartal, som er blevet offentliggjort torsdag.

I kvartalet rejste knap 27,3 millioner passagerer med koncernens fly. Det er en stigning på 5,9 procent sammenlignet med samme kvartal året før.

Air France-KLM ejer i øjeblikket 19,9 procent af det skandinaviske luftfartsselskab SAS.

Tidligere i juli meddelte koncernen, at den vil øge sin ejerandel til 60,5 procent.

Det skal ske ved at købe kapitalfonden Castlelakes og investeringsselskabet Lind Invests aktieposter i SAS.

Den danske stat vil beholde sin ejerandel på 26,4 procent samt sine pladser i bestyrelsen.

Benjamin Smith, som er topchef i Air France-KLM, siger, at koncernen ønsker at styrke globale forbindelser gennem partnerskaber.

Og her fremhæver han, at koncernen har taget de indledende skridt for at øge sin ejerandel i SAS.

- Dette markerer et vigtigt skridt i retning af at styrke vores position i Nordeuropa og udvide vores netværks rækkevidde, siger han i en kommentar i regnskabet.

Air France-KLM's omsætning i andet kvartal lyder på 8,4 milliarder kroner. Det er 6,2 procent mere end i samme periode året før.

Allerede i marts, da Air France-KLM offentliggjorde sit årsregnskab for 2024, lød det, at man så lovende resultater fra ejerandelen i SAS.

På det tidspunkt havde selskabet ifølge regnskabet investeret 144,5 millioner dollar i det skandinaviske luftfartsselskab.

Det er ikke oplyst, hvad Air France-KLM skal betale for at købe sig til størstedelen af aktierne i SAS. Det vil blive baseret på SAS' finansielle resultater, lyder det.

Air France-KLM er en sammenlægning af franske Air France og hollandske KLM. De to selskaber fusionerede i 2004 og opererer stadig som selvstændige forretningsben.

I dag har koncernen to såkaldte hub-lufthavne, som fungerer som en form for knudepunkter, hvor mange passagerer mellemlander for at nå deres endedestination.

Benjamin Smith har tidligere sagt, at Air France-KLM vil investere i Københavns Lufthavn for at gøre den til koncernens tredje hub.

/ritzau/

Efter et regnskab, som overraskede investorerne positivt, skruer Microsoft op for sin satsning på kunstig intelligens.

Den amerikanske softwaregigant forventer i løbet af juli-september at bruge et rekordstort beløb på 30 milliarder dollar eller 194 milliarder kroner på frem for alt den fremadstormende teknologi.

Det er det største beløb, som Microsoft til dato har investeret for på et kvartal. Teknologigiganterne er inde i et kapløb, hvor de poster enorme summer i at vinde det afgørende forspring og dermed brugerne inden for kunstig intelligens.

Kunstig intelligens anvender store ressourcer, og den omsiggribende brug af teknologien kræver markant udbygning af hele infrastrukturen, som skal håndtere den eksploderende datatrafik.

Investeringsbanken Goldman Sachs har beregnet, at en almindelig forespørgsel hos tjenesten ChatGPT sluger næsten ti gange mere elektricitet end en søgning hos Google, og banken forventer, at datacentrenes elforbrug vil vokse med 160 procent i 2030.

Et kapløb til milliarder

Google har for nylig meddelt at ville skrue op for investeringerne i nye og flere datacentre, som er den helt afgørende brik for, at kunstig intelligens kan fungere. Det er i datacentrene, at de kraftige servere bag teknologien står.

Også Meta-koncernen med Facebook, Instagram og WhatsApp satser gennem topchef og storejer Mark Zuckerberg voldsomt på at vinde slaget.

Teknologigiganterne har sammenlagt sat 330 milliarder dollar (2,1 billioner kroner) af i år til investeringer af alle slags, langt hovedparten dog i datacentre og kunstig intelligens.

Microsofts platform hedder Azure. Det er gennem den teknologi, at man via internetforbindelsen kan anvende selskabets software og tjenester samt lagre data. Indtægterne fra Azure steg i april-juni med 39 procent, og Microsoft forventer en vækst på 37 procent i indeværende kvartal.

Det var første gang, at Microsoft offentliggjorde konkrete tal for omsætningen på Azure, som i årets første seks måneder oversteg 75 milliarder dollar (486 milliarder kroner).

Microsoft ejer omkring halvdelen af ChatGPTs ejerselskab, OpenAI, og arbejder selv med sin Copilot, der er bygget ind i blandt andet styresystemet Windows.

Satsningen kommer på et tidspunkt, hvor man mange steder i verden forsøger at frigøre sig fra teknologigiganternes dominans og skifte til andre programmer og tjenester. I Europa er der fokus på europæiske alternativer, men teknologigiganternes tætte samspil med præsident Donald Trump og de nye toner fra USA har fået utilfredsheden og utrygheden til at brede sig verden over.

DSV omsatte for 62 milliarder kroner i andet kvartal. Det er omkring 50 procent mere end i andet kvartal i 2024, hvor selskabet omsatte for 41,2 milliarder kroner.

Det viser DSV's regnskab, som er det første siden Schenker blev integreret i forretningen.

Den danske logistikkæmpe overtog formelt tyske Schenker 30. april. Dermed indgår Schenker i to ud af tre måneder i andet kvartal.

Det blev meldt ud i september 2024, at DSV havde indgået en aftale med den tyske stat om at købe Schenker for 14,3 milliarder euro svarende til 107 milliarder kroner.

Opkøbet er det største, DSV nogensinde har foretaget. Det har samtidig gjort det danske selskab til det største logistikselskab i verden målt på omsætning.

I forbindelse med regnskabet bekræfter DSV, at selskabet forventer at integrationen af Schenker vil bidrage med synergieffekter for omkring ni milliarder kroner i slutningen af 2028.

Den fulde integration af Schenker ventes at ske gradvist og komme med en regning på 11 milliarder kroner. Størstedelen af udgifterne ventes at falde i 2026 og 2027, lyder det.

Selv om DSV's omsætning er vokset markant, efter at Schenker er blevet lagt til, er indtjeningen ikke fulgt med.

I andet kvartal tjente DSV knap 2,4 milliarder kroner, hvilket er cirka 13 procent mindre end samme periode året før.

Ser man på DSV's omsætning i andet kvartal uden Schenker, er der tale om en mindre nedgang i konstant valuta sammenlignet med samme periode året før.

For virksomheder med forretning i udlandet, kan udsving i valutakurser have en indvirkning på de rapporterede tal i danske kroner.

Når man taler om en udvikling i konstant valuta, tager man udgangspunkt i en bestemt valutakurs. På den måde kan man bedre sammenligne forskellige perioder, uden at udsving i valutakurser påvirker sammenligningen.

I hele første halvår har DSV omsat for 103,7 milliarder kroner. Det svarer til en vækst på 3,5 procent i konstant valuta sammenlignet med samme periode året før, hvis man ikke regner omsætningen fra Schenker med.

DSV skriver i regnskabet, at andet kvartal har været præget af usikkerhed for den globale handel i forbindelse med told og geopolitiske anliggender.

Selskabet understreger desuden, at der fortsat er usikkerhed i relation til told og geopolitisk herunder situationen i Det Røde Hav, som kan påvirke verdenshandlen.

/ritzau/

God morgen, og velkommen til Business-overblikket på denne sidste dag i juli! 

Investorerne gruer for, at medicinalgiganten Novo Nordisks tid som solid indtjeningsmaskine kan være slut oven på tirsdagens nedjustering og det efterfølgende aktiestyrtdyk.

Nedjusteringen gjorde det tydeligt, at det danske selskab bliver tynget af stigende konkurrence og billigere efterligningsprodukter i især USA, skriver Børsen. Siden toppen i 2024 har Novo-aktien tabt 67 procent i værdi.

»Man kan godt være bange for, at Novo Nordisk bliver en død case, hvor investorer ikke vil betale meget for aktien, fordi der vil være konkurrence fra generisk medicin (efterligningsmedicin, red.),« siger investor Peter Bækgaard, tidligere børsmægler i USA og med en fortid som chef for investorforhold for Novo Nordisk i USA i 1990erne.

Ole Søeberg, administrerende direktør i Nordic Investment Partners, ser en risiko for, at man ikke har set de sidste skuffelser fra Novo.

Status på markederne

Dagens vigtige

Trump lægger 15 procent straftold på Sydkorea. Blot en dag før fristen udløber 1. august, meddeler USAs præsident, Donald Trump, at der med en »fuld og fuldstændig handelsaftale« lægges 15 procent told på alle importvarer fra Sydkorea – samme niveau, som Japan fik for en uge siden, men under de 25 procent, som der ellers var udsigt til. Det skriver BBC. Tolden vil ramme både biler og chip, som begge er to af Sydkoreas store eksportvarer til USA. Onsdag lagde Trump 25 procent told på varer fra Indien, om end forhandlingerne her fortsætter.

Følg seneste nyt om Trumps toldtrusler i Berlingskes blog.

**

Centralbankchef trodser massivt pres fra Trump. Den amerikanske centralbank lader renten blive på det nuværende niveau. Præsident Donald Trump havde håbet på et andet udfald. Men internt i Federal Reserve lurer historisk uenighed, skriver Berlingske.

**

Microsoft kan sætte ny rekord. Den amerikanske softwaregigant Microsoft kan blive det kun andet selskab i verden, hvis markedsværdi runder fire billioner dollar (25,9 billioner kroner) efter onsdag aften at have aflagt et regnskab, der slog forventningerne og sendte aktien op med ni procent, skriver nyhedsbureauet Bloomberg. Chipgiganten NVIDIA rundede tidligere i juli den magiske milepæl. Microsofts overskud steg i april-juni med næsten 25 procent som følge af større brug af selskabets internetbaserede tjenester (såkaldt »cloud computing«).

**

Novo-kongens skygge hænger over ny Novo Nordisk-topchef. Lars Rebien Sørensen holdt sig helt ude af præsentationen af Novo Nordisks nye topchef, Mike Doustdar. Alligevel aner man Rebien-recepten i Doustdars udmeldinger, skriver Berlingske.

God torsdag!

Hvad er det lige, der er gået galt de seneste to år, og hvordan kommer man videre herfra?

Det spørgsmål blev den nyudnævnte topchef i Novo Nordisk, Mike Doustdar, spurgt om på tirsdagens telekonference, der fulgte i kølvandet på en milliardnedjustering og efterfølgende udnævnelse af Doustdar som ny Novo Nordisk-direktør.

For noget er gået galt. Meget galt. På blot ét år er fortællingen om Novo Nordisk vendt på hovedet. Og for investorerne er et eventyr blevet til et mareridt.

Nu venter investorerne verden over i spænding. For Mike Doustdar var klar i spyttet.

»Vi vil finde effektiviseringer og besparelser,« lød det.

To nøgleord, når virksomheder skal have vendt skuden og aktiekursen tilbage til tidligere tiders niveauer.

Og her spekuleres der i, om det kan komme til at betyde, at der skal plukkes lavthængende frugter, som for eksempel en tur med sparekniven på personalefronten.

»De må få en omgang på Wegovy«

For lønbudgettet er nemlig eksploderet i Novo Nordisk.

Sidste år betalte Novo Nordisk 67 milliarder kroner i personaleomkostninger. En markant stigning i forhold til 2022, hvor det lød på 45 milliarder kroner.

Men der var så sandelig også mange medarbejdere, der skulle betales. 69.480 for at være helt præcis. Alligevel er det en temmelig høj gennemsnitsløn.

Tag eksempelvis servicegiganten, ISS. De betalte sidste år 53 milliarder kroner i personaleomkostninger. A.P. Møller - Mærsk måtte slippe 52 milliarder kroner. Men ISS havde 328.000 medarbejdere, mens A.P. Møller - Mærsk beskæftigede 106.000.

Dermed er gennemsnitslønnen i Novo Nordisk seks gange højere end i ISS og knap dobbelt så høj som hos A.P. Møller - Mærsk. Det skal dog bemærkes, at lønforskellene afspejler forskellige uddannelseskrav og jobfunktioner.

Hos Lars Hytting, der er investeringsstrateg hos kapitalforvalteren ArthaScope, er der heller ingen tvivl om, at en fyringsrunde hos Novo Nordisk absolut kan komme på tale.

»Jeg tror, at recepten her i første omgang må være en omgang Wegovy. Der har været mange gode år, og måske har der været en tendens til lidt selvfedme i Bagsværd. Man kunne forestille sig, at en del af medarbejderne har haft det lige godt nok, fordi medvinden har gjort det muligt,« mener han.

Han hæfter sig særligt ved, at Novo Nordisk de seneste to år har ansat mere end 22.000 nye medarbejdere, og det kunne ifølge analytikeren godt »være lidt for mange.«

»Jeg klapper virkelig ikke i hænderne, når folk bliver fyret og mister deres job. Men personaleomkostningerne er bare et sted, hvor man virkelig kan skære igennem og få en betydelig effekt ud af det hurtigt,« siger han.

Og mangler Mike Doustdar inspiration, kan han finde den hos sin tidligere kollega i Novo Nordisk-toppen Kåre Schultz.

Kort tid efter, at Kåre Schultz havde forladt sin post som medlem af koncernledelsen i Novo Nordisk til fordel for en stilling som topchef hos Lundbeck, raslede han med fyringssablen. 1.000 medarbejdere røg dengang, og det var sød musik i investorernes ører. Aktien steg med 12 procent.

Med samme store sparekniv, som han brugte i Lundbeck, meddelte Kåre Schultz lige så kort efter sin ankomst som topchef for israelske Teva Pharmaceuticals et par år senere, at 14.000 Teva-ansatte skulle fyres.

Samme brutale metode blev brugt da Christophe Bourdon overtog tøjlerne som topchef i Leo Pharma i 2022. Det er altså et velkendt indgreb i pharmaverdenen.

Investorerne vil derfor holde nøje øje med udmeldinger fra den nye Novo-topchef, der kan indikere, at man vil spare på personalefronten.

Kan forsøde tilværelsen for hårdt prøvede investorer

Men det er vigtigt at pointere, at mens Kåre Schultz’ fyringsrunder i Lundbeck og Teva skyldtes skrantende finanser, ser virkeligheden helt anderledes ud i Novo Nordisk.

For pengene vælter stadig ind. Og det forventer analytikerne vil fortsætte.

Samtidig bugner selskabets kontantbeholdning. Knap 16 milliarder havde Novo Nordisk som kontanter i banken ved udgangen af 2024. Dermed er der rigeligt med penge til at tilgodese investorerne og give dem lidt tiltrængt medvind. Endda uden nødvendigvis at skulle ud og optage gæld.

I forbindelse med godkendelsen i december af Novo Nordisks amerikanske fabriksopkøb til en værdi af 80 milliarder kroner meldte man ud, at der ikke ville blive foretaget aktietilbagekøb i 2025. Og det kan have skuffet investorerne.

Investorerne er generelt glade for aktietilbagekøb, fordi det holder en hånd under selskabets aktiekurs. Typisk foregår det på den måde, at virksomheden selv køber aktier tilbage for så at annullere dem. Derved bliver der færre aktier, som virksomhedens værdi skal fordeles ud på.

»Det ville bestemt ikke være nogen helt dum idé at lancere et aktietilbagekøbsprogram igen. Det har faktisk undret mig, at de ikke allerede har gjort det,« siger Lars Hytting.

Han vurderer, at Novos indgang har været, at resultaterne nok skulle tale for sig selv, men tirsdagens dundrende nedjustering har efterladt investorerne med en sur smag i munden.

Derfor er det nu et spørgsmål om at genopbygge den tillid, der engang var til ledelsen i Novo Nordisk.

»Måske man skulle tilbage til den gode investorpleje i et forsøg på at genoprette tilliden fra investorerne. Det er helt surrealistisk at sige, men investorernes tillid til Novo Nordisk er simpelthen banket i bund,« vurderer Lars Hytting.

Der er dog ingen tvivl om, at Novo Nordisk står over for en ny virkelighed. En virkelighed, hvor resultaterne ikke bare kommer af sig selv.

Det sydkoreanske elektronikselskab Samsung Electronics har lidt under USA's begrænsninger på eksport af computerchips til Kina.

Det fremgår af Samsung Electronics' kvartalsregnskab, der blev fremlagt torsdag.

Driftsresultatet for april til juni lyder på 3,4 milliarder dollar - 22 milliarder kroner. Det er en nedgang på 55,5 procent i forhold til samme periode sidste år.

USA's handelsrestriktioner over for Kina, der er et vigtigt marked for Samsung Electronics, har betydet, at selskabet har foretaget lagerværdijusteringer, der påvirker regnskabet negativt.

Samsung Electronics havde forventet et dyk i driftsresultatet på grund af de amerikanske handelsrestriktioner.

Selskabets omsætning steg en anelse i forhold til 2024, da den sydkoreanske elektronikgigant ifølge dpa i andet kvartal solgte for 53,7 milliarder dollar - 348 milliarder kroner.

Sidste år lød omsætningen på 53,4 milliarder dollar i andet kvartal.

Samsung Electronics er en af verdens største producenter af hukommelseschips og smartphones.

Selskabet er flagskibet i den sydkoreanske Samsung Group, som er det suverænt største af Sydkoreas familieejede konglomerater.

/ritzau/AFP

Den amerikanske koncern Meta, der blandt andet står bag Facebook og Instagram, kom ud af årets andet kvartal med et overskud på 18,3 milliarder dollar - 120 milliarder kroner.

Det viser koncernens regnskab for årets andet kvartal, der er blevet fremlagt onsdag aften dansk tid.

Der er tale om en stigning i overskuddet på mere end 46 procent sammenlignet med samme periode sidste år, hvor overskuddet var på 13,5 milliarder dollar - 87 milliarder kroner.

Regnskabet viser også en markant fremgang i Metas omsætning i årets andet kvartal. Omsætningen nåede op på 47,5 milliarder dollar, hvilket svarer til omkring 310 milliarder kroner.

Det er omkring 22 procent højere end samme periode sidste år.

Meta opjusterer desuden forventningerne til omsætningen for årets tredje kvartal. Koncernen venter således at omsætte for mellem 47,5 og 50,5 milliarder dollar.

Investorernes forventninger lå inden offentliggørelsen af regnskabet onsdag gennemsnitligt på 46,17 milliarder.

Ifølge finansmediet MarketWire stiger Meta-aktien i eftermarkedet i USA onsdag med 9,7 procent.

Selskabets omkostninger er også stigende drevet af en satsning på kunstig intelligens. Omkostningerne nåede i andet kvartal op på 17 milliarder dollar - 110 milliarder kroner.

For hele regnskabsåret forventer Meta, at omkostningerne vil nå op på mellem 66 og 72 milliarder dollar i 2025.

Analytikere betegner ifølge AFP omkostningsniveauet som særdeles højt. Det vurderes samtidig, at investorerne for nu er tilfredse med den fremgang, der er på de øvrige nøgletal.

Ud over Facebook og Instagram står Meta også bag beskedtjenesterne Messenger og WhatsApp.

Det samlede antal daglige brugere på selskabets forskellige platforme var i andet kvartal på næsten 3,5 milliarder. Det er en fremgang på seks procent i forhold til 2024.

/ritzau/

Det amerikanske techselskab Microsoft har i sit seneste regnskabsår haft et overskud på 128,5 milliarder dollar før skat, oplyser selskabet. Det svarer til 831,8 milliarder kroner.

Samlet har Microsoft haft en omsætning på 281,1 milliarder dollar det seneste år, hvilket er omkring 1819,6 milliarder kroner.

Det viser Microsofts skæve årsregnskab, der dækker perioden fra 1. juli sidste år til og med 30. juni i år.

Microsoft overgår dermed forventningerne til væksten.

I fjerde kvartal af årsregnskabet, som dækker perioden fra april til og med juni i år, havde Microsoft en omsætning på 76,4 milliarder dollar.

Det er en stigning på 18 procent i forhold til samme periode sidste år.

I fjerde kvartal havde Microsoft et overskud før skat på 34,3 milliarder dollar, 23 procent højere end i april-juni sidste år.

- Cloud og AI (kunstig intelligens, red.) er en drivkraft i forretningstransformationen af enhver industri og sektor, siger Microsoft-topchef Satya Nadella i en pressemeddelelse fra selskabet.

Microsoft Azure, der står bag cloud-tjenesten hos Microsoft, er vokset meget igennem det seneste år, fortæller han.

- I år har Azure passeret 75 milliarder dollar i omsætning, hvilket er en stigning på 34 procent, siger Satya Nadella.

Cloud-tjenesten alene stod for 46,7 milliarder dollar af omsætningen, en stigning på 27 procent.

På cloud-området konkurrerer Microsoft blandt andet med selskaber som Amazon og Google om at kunne tilbyde sine kunder blandt andet lagerplads i skyen.

Microsoft præsenterede sit årsregnskab, umiddelbart efter at det amerikanske børsmarked lukkede.

I det såkaldte eftermarked blev selskabet belønnet for sit årsregnskab, eftersom aktien steg med cirka syv procent.

/ritzau/